Har du guld i gemmerne? Kom til vurderingsdag hos Bruun Rasmussen
Ligger du inde med smykker eller tasker, som skal videre til nye ejere? Onsdag den 14. april kan du kigge forbi Bruun Rasmussens vurderingsarrangement i Københavns Nordhavn.
Ligger du inde med smykker eller tasker, som skal videre til nye ejere? Onsdag den 14. april kan du kigge forbi Bruun Rasmussens vurderingsarrangement i Københavns Nordhavn.
Modeparret Margit og Erik Brandt havde en stærk interesse for kunst og antikviteter og samlede i stor stil gennem deres fælles liv med henblik på indretning af deres eget hjem og forskellige hoteller. Nu kommer en række møbler fra parrets private på Netauktion hos Bruun Rasmussen den 22. marts kl. 18.
Der var dømt moderne kunst, samtidskunst og sågar et maleri af Hendes Majestæt Dronning Margrete II, da Bruun Rasmussen onsdag aften afholdt auktion i Bredgade. Dog stjal en lille Pan-figur af bronze for en stund billedet. Efter en spændingsfyldt budkrig løb bronzefiguren af med et hammerslag på hele 750.000 kr. mod en vurdering på 80.000-100.000 kr.
Der var budkrig i salen og efterfølgende klapsalver, da to sjældne diamanter blev solgt for henholdsvis 1.35 mio. og 1.1 mio. kr. på Bruun Rasmussens smykkeauktion. Dermed opnåede de rekordhammerslag som de dyreste diamantringe og dyreste smykke, auktionshuset nogensinde har solgt.
Det går strygende for kunsten i auktionsbranchen – ikke mindst når det gælder værker af kunstnere, som ellers før stod i skyggen af deres mandlige kollegaer. På Kvindernes Internationale Kampdag solgte Bruun Rasmussen en række værker af kvindelige kunstnere fra anden halvdel af 1800-tallet. Interessen var stor, og budene fløj i salen, hvor flere af værkerne blev solgt til over vurderingen.
I Omegas populære Speedmaster-serie findes Ultraman. Herrearmbåndsuret med den ikoniske orange viser er efterhånden blevet en kronjuvel blandt alle Speedmaster-fans. Det eftertragtede herrearmbåndsur udbydes den 9. marts på Bruun Rasmussens auktion i Bredgade.
Tre markante navne i dansk designhistorie har fundet vej til Bruun Rasmussens næste auktion i Bredgade. Her er tale om Finn Juhls sofa ”Poeten”, som har stået i designerens eget hjem, samt Hans J. Wegners originale, orange skalstol og et raffineret møblement af Frits Henningsen.
For den kræsne diamantkøber er der dobbelt op på eksklusivitet, når Bruun Rasmussen får hele to usædvanlige diamantringe under hammeren den 9. marts.
En provokation slynget i skråskrift og bøjet i neon af kunstnergruppen Superflex lyser op som et af højdepunkterne på Bruun Rasmussens kommende auktion i Bredgade. Værkets rå citat er taget direkte ud af et brev, kunstnergruppen modtog som respons på et af deres mest ikoniske kunstneriske projekter. Værket er vurderet til 150.000-200.000 kroner.
Et meget personligt maleri af skagensmaleren P.S. Krøyer, hvor hans sidste store kærlighed Henny Brodersen sidder og reder sit hår ved kaminen, udbydes på Bruun Rasmussens auktion i Bredgade den 8. marts 2020.
Der er godt nyt til garvede urentusiaster, når Bruun Rasmussen den 9. marts får et sjældent herrearmbåndsur af det danske mærke Urban Jürgensen under hammeren.
En Champagne "Vintage" Moët & Chandon 1914 udbydes lige på Bruun Rasmussens Netauktion vurderet til 50.000-70.000 kr.