Gå til indhold
 Bruun Rasmussen hylder 50-året for Audemars Piguets model Royal Oak med en sjælden udgave, der kommer under hammeren den 15. juni.
Bruun Rasmussen hylder 50-året for Audemars Piguets model Royal Oak med en sjælden udgave, der kommer under hammeren den 15. juni.

Pressemeddelelse -

50-års jubilæum for sportsurets ikon fejres på auktion

Indbegrebet af et moderne sportsur og en øjeblikkelig succes i urenes krisetid. Bruun Rasmussen hylder 50-året for Audemars Piguets model Royal Oak med en sjælden udgave, der kommer under hammeren den 15. juni. Uret er vurderet til 500.000-1.000.000 kr.

Når man som connaisseur inden for armbåndsure tænker på ikoniske sportsure, er det svært ikke at lede tankerne hen på Audemars Piguets model Royal Oak. Den blev lanceret for 50 år siden og er formgivet af den legendariske designer Gérald Genta. Bruun Rasmussen har den første version af Royal Oak i guld på auktion onsdag den 15. juni kl. 18 i Bredgade.

Vi er rigtig glade for at kunne præsentere ét af Gérald Gentas designmæssige mesterværker, nemlig en Royal Oak reference 5402BA. Foruden at være utrolig sjælden er uret også nummereret, hvor uret her har nummer 94. Det understreger, at lige netop dette eksemplar er et af de tidligste, der er produceret i guld – et materiale, man ikke så ofte ser brugt med sportsure,” siger Vilhelm Islandi Bramsen, der er vurderingsekspert og leder i afdelingen for armbåndsure hos Bruun Rasmussen.

Indbegrebet af et moderne sportsur

Gérald Genta lod sig på en enkelt nat inspirere af en gammel dykkerhjelm, som blev grundlaget for Royal Oaks ottesidede urskive. Det var reference 5402, der blev lanceret i 1972, og på auktion kommer en model i guld med referencen 5402BA, som er den første Royal Oak i guld. Auktionens specifikke version er en af de første omkring 750 versioner af referencen, der er blevet produceret.

Royal Oak blev lanceret på et tidspunkt, hvor den schweiziske urverden var udfordret. Salget var faldende, og mange mistede deres job som følge af det stigende salg af det elektroniske kvartsur. Mod forventning var Royal Oak en øjeblikkelig succes trods dens for tiden overdimensionerede størrelse og dyre pris. Det var brandets første luksussportsarmbåndsur lavet i stål og er stadig lige så interessant i dag, hvor det står som indbegrebet af et moderne sportsur og et af de få design, der kan prale af så lang en levetid.

En urdesigner med kultstatus

Den nu afdøde Gérald Genta var en schweizisk urdesigner og kunstner. Han er blandt historiens største urdesignere og er med sin visionære formgivning manden bag en række ikoniske ure, heriblandt modellen Royal Oak for Audemars Piguet. Gérald Genta har derudover designet ure for andre store brands såsom Patek Phillippe, IWC og Omega.

I dag har han kultstatus blandt urelskere med sine urværker, der bliver kaldt ”urenes Fabergé”, mens The Wall Street Journal har udtalt, at han står bag verdens mest komplicerede og eftertragtede ure på markedet.

Regler skal læres, før de kan brydes

Det hele begyndte i 1875 i en lille schweizisk landsby ved navn La Brassus, hvor to venner, den 23-årige Jules Louis Audemars og den 21-årige Edward Auguste Piguet, besluttede, at de ville åbne en butik. Det blev rammerne for det første Audemars Piguet-ur.

I dag står Audemars Piguet som et af de absolut stærkeste luksusbrand inden for branchen og er til stor inspiration, når det handler om mesterligt håndværk. Filosofien bag det er, at regler skal læres, før de kan brydes. Inden for de sidste mere end 140 år har urproducenten tillært sig branchens regler til punkt og prikke for derefter at gentænkte dem og revolutionere nutidens urmageri.

Audemars Piguets armbåndsur af 18 kt. guld i modellen Royal Oak, ref. 5402BA, er vurderet til 500.000-1.000.000 kr. Læs mere i kataloget HER og på Bruun Rasmussens hjemmeside HER.

Modellen kan opleves på Bruun Rasmussens eftersyn indtil den 7. juni, med undtagelse af pinsedagene, og kommer under hammeren den 15. juni kl. 18 i Bredgade 33, København. Find kalender for eftersynet og auktionerne HER.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

  • Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA på bord
    Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA på bord
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,33 MB
  • Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA på arm
    Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA på arm
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 3376, 1,46 MB
  • Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA
    Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    524 x 800, 60,7 KB
  • Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA.
    Audemars Piguet. Armbåndsur af 18 kt. guld. Model Royal Oak, ref. 5402BA.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 800, 75,7 KB