Gå til indhold
Kai Nielsen: "Aarhuspigen", 1921. Signeret. Bronze. H. 173 cm. Solgt tirsdag aften hos Bruun Rasmussen for et hammerslag på 1,2 mio. kr.
Kai Nielsen: "Aarhuspigen", 1921. Signeret. Bronze. H. 173 cm. Solgt tirsdag aften hos Bruun Rasmussen for et hammerslag på 1,2 mio. kr.

Pressemeddelelse -

”Aarhuspigen” går for 1,2 millioner kroner

En lang række mesterværker kom her til aften under auktionshammeren hos Bruun Rasmussen. Det gjaldt også et stykke spændende aarhushistorie med den udstillingsaktuelle billedhugger Kai Nielsens bronzeskulptur ”Aarhuspigen” fra 1921, der opnåede aftenens højeste hammerslag på 1,2 mio. kr.

Hos Bruun Rasmussen kunne man tirsdag aften dykke ned i dansk modernisme, når den er bedst. Ikke mindst med den fynske billedhugger Kai Nielsens (1882-1924) værk ”Aarhuspigen” (eller ”Vaagnende kvinde”) fra mellemkrigstiden. Den skildrer en kvinde, der kæmper for at vågne af sin søvn, men symboliserer også en ung pige, der modnes til kvinde. Hun nærmest spirer op af jorden i ungdommelig kraft. Som model til skulpturen har Kai Nielsen brugt sin muse, Harriet Wiegandt.

Jeg er glad for, at vi her til aften kunne give Kai Nielsens ikoniske skulptur sit velfortjente hammerslag på 1,2 mio. kr. Den fine og sanselige ”Aarhuspige” er et hovedværk i tidlig dansk modernisme og fik opmærksomhed fra flere kunstsamlere i auktionssalen. Det vidner om, at Kai Nielsen står som en af dansk kunsts helt store billedhuggere,“ siger Niels Boe-Hauggaard, specialist og leder af afdelingen for moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

Skulpturen blev oprindeligt formgivet i 1921 til Aarhus Stadion, hvor den i selskab med andre værker hyldede det klassiske, græske kropsideal i en tid, der dyrkede kroppens naturlighed og sportslige frihed. Den oprindelige version var ved at gå til under 2. Verdenskrig, men efter stadionet i 1943 brød i brand, blev den genrejst i parken ved Aarhus Rådhus, hvor den stadig står.

”Aarhuspigen” findes i forskellige versioner og materialer, og eksemplaret på aftenens auktionen blev sidste gang handlet i 1930, hvor den blev erhvervet med formålet at forskønne hovedbygningen på Bergsjöholm Gods i Skåne. Siden har auktionens skulptur været i samme families eje. Andre versioner af skulpturen kan i dag opleves på en række danske museer, fx på KUNSTEN i Aalborg og Statens Museum for Kunst i København. Netop nu er Kai Nielsen aktuel med udstillingen ”Kai Nielsen – Født af hverdagen“ på både Glyptoteket og Faaborg Museum.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Kai Nielsen- "Aarhuspigen", 1921. Signeret. Bronze. H. 173..jpg
    Kai Nielsen- "Aarhuspigen", 1921. Signeret. Bronze. H. 173..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3510 x 5096, 13,5 MB
  • Udsnit-Kai Nielsen- "Aarhuspigen", 1921. Signeret Bronze. H. 173..jpg
    Udsnit-Kai Nielsen- "Aarhuspigen", 1921. Signeret Bronze. H. 173..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3308 x 3570, 8,43 MB
  • 922 Kai Nielsen 22.jpg
    922 Kai Nielsen 22.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3515 x 5273, 9,34 MB
  • 922 Kai Nielsen 76.jpg
    922 Kai Nielsen 76.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3619 x 5430, 9,01 MB