Gå til indhold
Onsdag aften kom to ikoniske værker af kongen af popkunst, Andy Warhol, under hammeren hos Bruun Rasmussen.
Andy Warhols portræt af Dronning Margrethe II. Hammerslag: 400.000 kr.

Pressemeddelelse

Andy Warhols portræt af Dronning Margrethe II solgt for 400.000 kr.

Onsdag aften kom to ikoniske værker af kongen af popkunst under hammeren hos Bruun Rasmussen. Her blev Andy Warhols portræt af Dronning Margrethe II af Danmark solgt for 400.000 kr., mens hans portræt af den engelske Dronning Elizabeth II gik for 800.000 kr.

Begge værker er fra serien ”Reigning Queens, som Warhol skabte i 1985 som en hyldest til fire regerende dronninger. Aftenens salg vidner om Warhols position som en af de mest eftertragtede kunstnere på markedet.

Interessen for Andy Warhols dronningeportrætter har været massiv op til auktionen. Hans fortolkninger af de berømte monarker appellerer fortsat stærkt til samlere verden over. Derfor er jeg heller ikke overrasket over, at værkerne af popkunstens ubestridte mester opnåede så flotte hammerslag her i aften,” fortæller Niels Boe-Hauggaard, afdelingsleder for moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

Dronning Margrethes portræt tager udgangspunkt i det officielle regentportræt fotograferet af den kongelige fotograf Rigmor Mydtskov ved tronbestigelsen i 1972. Portrættet af Dronning Elizabeth II er baseret på det officielle fotografi taget af Peter Grugeon på Windsor Castle i 1975 og senere udgivet i forbindelse med sølvjubilæet i 1977.

Reigning Queens blev skabt i 1985 som en hyldest til de fire regerende kvindelige monarker: Dronning Elizabeth II af Storbritannien, Dronning Beatrix af Holland, Dronning Ntombi Twala af Swaziland og Dronning Margrethe II af Danmark.

Serien er udført i Warhols karakteristiske silketryksteknik, hvor hver dronning er gengivet i forskellige farvevarianter. Serien afspejler desuden Warhols vedvarende fascination af berømmelse, magt, hierarkier og mediernes enorme indflydelse.

Emner

Regions


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Andy Warhol- "Queen Elizabeth II af Storbritannien" fra serien "Reigning Queens", 1985. Signeret Andy Warhol 30:40..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3639 x 4482, 20,6 MB
  • Andy Warhol- “Queen Margrethe II of Denmark” fra serien "Reigning Queens", 1985. Signeret Andy Warhol, 22:40. Serigrafi i farver. Lysmål 99 x 79 cm..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3583 x 4466, 21,8 MB