Gå til indhold
Maleriet af Asger Jorn med titlen “Daddy-Longlegs” fik tirsdag aften et hammerslag på 1,8 mio. kr. hos Bruun Rasmussen.
Maleriet af Asger Jorn med titlen “Daddy-Longlegs” fik tirsdag aften et hammerslag på 1,8 mio. kr. hos Bruun Rasmussen.

Pressemeddelelse -

Asger Jorns “Daddy-Longlegs”-maleri solgt for 1,8 millioner kr.

Den danske CoBra-kunstner Asger Jorn begejstrer fortsat samlere verden over. Tirsdag aften fik et tidligt værk af kunstneren med den usædvanlige titel “Daddy-Longlegs” (stankelben) hammerslag på 1,8 mio. kr. mod en vurdering på 1,2-1,5 mio. kr., da det kom på auktion hos Bruun Rasmussen.

Værket er malet i 1939 og hører dermed til blandt Asger Jorns tidligste malerier.

”Det er et tidligt eksempel på Jorns karakteristiske billedsprog og giver et indblik i kunsterens formative år. Allerede her kan man ane den legende fantasi og eksperimenterende tilgang til form og farve – kvaliteter, der senere gjorde ham til en af efterkrigstidens mest markante kunstnere i Europa,” fortæller Niels Boe-Hauggaard, afdelingsleder for moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

Den bemærkelsesværdige titel på værket “Daddy-Longlegs”, det engelske navn for “stankelben”, kan muligvis henvise til den populære film baseret på Jean Websters roman fra 1912 med samme navn. Historien handler om en ung kvinde, der trods modstand insisterer på sin egen vej i livet – et motiv, der ikke ligger fjernt fra Jorns egen kunstneriske selvforståelse.

På tidspunktet for maleriets tilblivelse var den unge Jorn i færd med at satse alt på kunsten. Få år tidligere var han rejst til Paris, hvor han studerede ved L’Académie Moderne under Fernand Léger og opsøgte de avantgardemiljøer, der kom til at forme hans kunstneriske udvikling.

I “Daddy-Longlegs” kan man spore inspiration fra modernister som Joan Miró og Paul Klee i de organiske former og den legende billedverden, der senere skulle blive et kendetegn for Jorns kunst.

Det netop solgte maleri har været udstillet flere gange, blandt andet i Viborg og på Aarhus Universitet i 1961 samt i Kunstforeningen i København i 1968. Værket stammer fra en dansk privatsamling.



Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Asger Jorn_Daddy-Longlegs. Hammerslag 1.800.000 kr.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3721 x 2144, 1,58 MB
  • Asger Jorn- "Daddy-Longlegs" (Stankelben). Bemalet verso. Signeret Asger J 39. Olie på lærred. 85 x 60 cm..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3325 x 4632, 27,7 MB