Gå til indhold
”Birkin 25” i brunt alligatorskind kommer på auktion hos Bruun Rasmussen.
”Birkin 25” i brunt alligatorskind kommer på auktion hos Bruun Rasmussen.

Pressemeddelelse -

Birkin-taske med en vurdering på 300.000-350.000 kr. kommer på auktion

Der er lange ventelister hos Hermès, hvis man vil erhverve sig den luksuriøse Birkin-taske fra ny. Står den højt på listen over juleønsker, er der imidlertid en chance for at springe køen over, når et eftertragtet eksemplar kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 11. december.

Eksklusiv, tidløs og øjeblikkeligt genkendelig. Snart svinger Bruun Rasmussen hammeren over en af modeverdenens mest legendariske og sagnomspundne tasker. Her er tale om et særdeles eftertragtet eksemplar: en ”Birkin 25” af brunt alligatorskind med gyldne beslag. Med tasken følger også originale dustbags samt kvittering fra en rensning hos Hermès.

Tasken er vurderet til 300.000-350.000 kr., og ifølge Daniel Foldschack, chef for smykker og tasker hos Bruun Rasmussen, er det en unik mulighed for at erhverve sig et af de prestigefyldte eksemplarer.

“Birkin 25 er en af de mest eftertragtede modeller blandt samlere og modefolk. Den indkapsler Hermès’ tidløse design, gennemførte håndværk og diskrete luksus. Modellen, vi præsenterer på auktionen, er med sit brune skind og gulddetaljer klassisk og elegant i sit udtryk og en sjældenhed på auktion, så vi forventer stor interesse fra internationale samlere, ” fortæller Daniel Foldschack, chef for smykker og tasker hos Bruun Rasmussen.

Ikonisk statussymbol & ”Sex in the city”

Siden Hermès blev grundlagt i Paris i 1837, har husets ekspertise været læderproduktion af alt fra seler og sadler til de mest luksuriøse tasker, og det er nu mere end 40 år siden, at det franske modehus lancerede den ikoniske ”Birkin”. I dag er Birkin den hellige gral, når det kommer til designertasker og det ultimative objekt i samlingen blandt modefolk.

Lige netop det blev understreget i den berømte tv-serie ”Sex and the city”. I et afsnit irettesætter en ekspedient fra Hermès karakteren Samantha Jones med ordene ”It’s not a bag, it’s a Birkin!”, da hun undrer sig over en tidshorisont på fem år. Sætningen har sat sig fast hos millioner af seere verden over og cementerer taskens ikonstatus og kulturelle betydning.

Historien om Birkin

Birkin-tasken så første gang dagens lys i 1984. Her mødte den franske sangerinde og skuespiller Jane Birkin tilfældigvis den daværende chefdesigner for Hermès, Jean-Louis Dumas, på et fly. Da Jane Birkin tabte sin taske på gulvet, og alt indholdet faldt ud, beklagede hun sig over, at det var svært at finde en rummelig lædertaske. Derefter designede Dumas en taske, som blev opkaldt efter Jane Birkin. Hun elskede den og tog den med overalt. Selve tasken, der tilhørte Jane Birkin selv, blev solgt for 10,1 millioner dollars på auktion hos Sotheby's i New York tidligere på året.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Hermès- "Birkin 25" taske af brunt alligatorskind med gyldne beslag, to hanke og et rum. 2007..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 672, 69 KB
  • Hermès- "Birkin 25" taske af brunt alligatorskind med gyldne beslag, to hanke og et rum. 2007.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1638 x 2048, 615 KB