Gå til indhold
Højdepunkter fra Valdemars Slots bibliotek kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner den 30. november i Bredgade.
Højdepunkter fra Valdemars Slots bibliotek kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner den 30. november i Bredgade.

Pressemeddelelse -

Bøger fra Valdemars Slots bibliotek kommer på auktion

Nu har du mulighed for at få en helt særlig samling af bogværker hjem i din bogreol, når højdepunkter fra Valdemars Slots bibliotek kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen den 30. november i Bredgade.

Elsker du antikvariske bøger? Så er det måske nu du skal slå til. Den 30. november kommer højdepunkter fra Valdemars Slots historiske bibliotek nemlig på auktion hos Bruun Rasmussen. Udvalget tæller alt fra rigt udsmykkede rejsebeskrivelser, 1600-tals bibler og håndkoloreret astrologi til værker omhandlende dyr, planter, fyrværkeri, topografi og videnskab.

Biblioteket er jo samlet over flere hundrede år, og meget af materialet er velbevaret. Derfor er samlingen også utrolig spændende. Det giver simpelthen et meget konkret indblik i, hvad man var optaget af og ønskede at fordybe sig i i 16-1700-tallets højere samfundslag. Og det var ikke så lidt!" siger Lærke Bøgh, der er konsulent for Bruun Rasmussens bogafdeling.

Den resterende del af det store bibliotek bliver sat til salg på Bruun Rasmussens Netauktioner i 2023.

Fra kinesisk kultur til kometer

Blandt de mange rejsebeskrivelser af bl.a. Carsten Niebuhr, Georg Anson og Johan Nieuhof fra slottets bibliotek udbydes det monumentale værk "Description geographique, historique, chronologique, politique, et physique de l'empire de la Chine […]" af Jean-Baptiste Du Halde. Værket, der rummer flere end 50 illustrationer, er en encyklopædisk beretning om Kina og en af de tidligste europæiske kilder om alt fra kinesisk religion, etik og ceremonier til produktion af porcelæn og silkeormeavl. Det er vurderet til 60.000–80.000 kr.

"Samlingen rummer flere kendte rejsebeskrivelser en genre, der udviklede sig markant i 1700-tallet. Disse bøger var et vindue til en ny, større og for mange ukendt verden og et "must" i et velassorteret bibliotek,” fortæller Lærke Bøgh.

I den mere spektakulære afdeling sælges det vilde værk “Theatrum Cometicum”, der er en antologi med observationer af 415 kometer og illustreret med over 70 smukt håndkolorerede fantasifulde plancher. Værket er skabt af den polske astronom, historiker og præst Stanislaw Lubieniecki (1623-1675), der efter den svenske invasion af Polen var under beskyttelse af Frederik III af Danmark. Vurderingen lyder på 100.000–200.000 kr.

Et prangende opslagsværk

Har man god plads i bogreolen, er det måske et af auktionens opslagsværker, man skal gå efter. Et af de helt store, der udbydes på auktionen, er et komplet sæt af det største og mest omfattende tysksprogede “Grosses vollständiges Universal-Lexikon aller Wissenschaften und Künste“ i hele 68 bind. Encyklopædien var en af de første, som inkluderede levende personers biografier. Hele sættet er vurderet til 60.000–80.000 kr.

De udbudte værker fra Valdemars Slots bibliotek kan ses på Bruun Rasmussens eftersyn i Bredgade fra den 24.-28. november. De kommer på auktion den 30. november kl. 14. Se dem allesammen HER.

Se alle datoer for eftersyn og auktioner HER.

Bonhams' globale netværk
Bruun Rasmussen har nu været en del af Bonhams i mere end et halvt år. Auktionshuset samarbejder tæt med kunsteksperter fra internationale auktionshuse, deler viden og erfaringer og markedsfører kunstgenstandene fra auktionerne, de steder i verden det giver bedst mening til fordel for kunderne. Hos Bruun Rasmussen ser man frem til den fortsatte rejse sammen med Bonhams’ globale netværk. Samarbejdet betyder også, at Bonhams' internationale kunder kan byde med på Bruun Rasmussens aktuelle Traditionelle Auktion via bonhams.com.

Emner

Kategorier


”Første, anden, tredje. Solgt til fruen på første række“. Gennem 75 år har Bruun Rasmussen Kunstauktioner svinget auktionshammeren over kunst, antikviteter, design, smykker, armbåndsure og samlerobjekter i hjertet af København. Det var Arne Bruun Rasmussen, der i 1948 grundlagde auktionshuset i Bredgade 33, og indtil 2022 var familien Bruun Rasmussen ejere af virksomheden. I dag er virksomheden ejet af det britiske Bonhams – et af verdens ældste og førende auktionshuse.

Som en del af Bonhams hviler Bruun Rasmussen på et globalt netværk til gavn for både kunsten og kunderne, der har fået adgang til langt flere auktioner og markedets bedste hammerslag. Målet er til stadighed atmanifestere Bruun Rasmussen som et eftertragtet auktionshus med den højeste sagkundskab inden for vurdering og salg. Bonhams og Bruun Rasmussen deler kerneværdierne viden, troværdighed, engagement og fornyelse, og det gamle københavnske auktionshus bliver således ført videre i den velkendte ånd under Bonhams vinger.

Med den administrerende direktør Jakob Dupont i spidsen er der gennem årene gennemført en omfattende digitalisering, der har gjort auktionshuset til en markant spiller på det internationale marked. Med en solid erfaring og en indgående viden suppleret med den mest professionelle rådgivning og vurderingsservice er virksomheden bindeled mellem sælgere og interesserede købere fra hele verden. Hvert år sælges 70.000 unikke kunstgenstande på de tre typer auktioner – Traditionel Auktion og de to onlinebaserede Netauktion og Direkte Auktion.

  • Jean-Baptiste Du Halde- Description geographique, historique, chronologique, [...] de la Chine [...]. 4 vols. Rigt illustreret.
    Jean-Baptiste Du Halde- Description geographique, historique, chronologique, [...] de la Chine [...]. 4 vols. Rigt illustreret.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2373 x 3316, 2,46 MB
  • Stanislaw Lubieniecki- Theatrum Cometicum. 1666-1668. Med 74 kobberstukne og håndkolorerede plancher..
    Stanislaw Lubieniecki- Theatrum Cometicum. 1666-1668. Med 74 kobberstukne og håndkolorerede plancher..
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2661 x 1621, 2 MB
  • Stanislaw Lubieniecki- Theatrum Cometicum. 1666-1668. Med 74 kobberstukne og håndkolorerede plancher.
    Stanislaw Lubieniecki- Theatrum Cometicum. 1666-1668. Med 74 kobberstukne og håndkolorerede plancher.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1579 x 2763, 1,51 MB
  • Johann Heinrich Zedler- Grosses vollständiges Universal-Lexikon aller Wissenschaften und Künste. Komplet.
    Johann Heinrich Zedler- Grosses vollständiges Universal-Lexikon aller Wissenschaften und Künste. Komplet.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3515 x 2786, 4,7 MB
  • Jean Mocquet- Wunderbare Jedoch Gründlich- und warhaffte Geschichte [...]. Indb. med C. Schweitzer- Journal-und Tage-Buch [...].
    Jean Mocquet- Wunderbare Jedoch Gründlich- und warhaffte Geschichte [...]. Indb. med C. Schweitzer- Journal-und Tage-Buch [...].
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2712 x 2570, 1,63 MB