Gå til indhold
Bogspecialisten Lærke Bøgh med Brandes stambog (1890-1940). Vurdering: 800.000-1.000.000 kr.
Bogspecialisten Lærke Bøgh med Brandes stambog (1890-1940). Vurdering: 800.000-1.000.000 kr.

Pressemeddelelse -

Brandes’ unikke stambog under hammeren

Familien Brandes’ unikke og monumentale stambog med et væld af personlige hilsener fra datidens europæiske intelligentsia kommer snart under hammeren hos Bruun Rasmussen med en vurdering på 800.000-1.000.000 kr.

Tirsdag den 19. september udbydes en helt unik stambog med en særlig dansk oprindelse. Den er samlet af Georg Brandes’ datter Edith Brandes (1879-1968) og giver et unikt indblik i én af Danmarks meget få internationalt berømte intellektuelle skikkelsers store og farverige bekendtskabskreds.

Hver en side i bogen fortæller sin helt egen historie. Brandes var ikke bare bannerfører for det moderne gennembrud i Danmark og Skandinavien. Han var også en markant skikkelse uden for landets grænser og mødtes konstant med de andre europæiske berømtheder rundt omkring i Europas hovedstæder - og det er stambogen med sit meget omfattende indhold et uvurderligt og meget spændende bevis på”, udtaler bogspecialist Lærke Bøgh.

Stambogen er blevet til i årene fra omkring 1890-1940 og består af mere end 250 originale bidrag i form af breve, fotografier, autografer, tegninger og nodestykker mv. og indeholder en kaskade af navne, som vækker lyden af historiens store vingesus, f.eks. Edvard Grieg, Claude Monet, Albert Einstein, Henrik Ibsen, Henry James, Thomas Mann, John Stuart Mill, Emile Zola, Auguste Rodin, Selma Lagerlöf, Fridtjof Nansen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, P.S. Krøyer og mange mange flere.

Det smukke album blev i sin tid foræret til familien Brandes af en russisk prinsesse, og i løbet af flere årtier blev det Brandes’ datter Edith, der satte sig for at samle minder og vidnesbyrd om sin fars store personlighed og venskaber.

Eftersyn og auktion

Familien Brandes stambog er vurderet til 800.000-1.000.000 kr. og sælges hos Bruun Rasmussen i Bredgade tirsdag den 19. september. Eftersynet finder sted fra torsdag den 14. til mandag den 18. september.

Se alle de udbudte bøger på den internationale auktion

Se Georg Brandes stambog

Related links

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


  • Lærke Bøgh med Georg Brandes stambog
    Lærke Bøgh med Georg Brandes stambog
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 2715, 3,56 MB
    Download
  • Georg Brandes stambog
    Georg Brandes stambog
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3874 x 3024, 4,93 MB
    Download
  • Portræt af Georg Brandes - udført af P.S. Krøyer
    Portræt af Georg Brandes - udført af P.S. Krøyer
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    2581 x 1841, 8,82 MB
    Download
  • Georg Brandes stambog
    Georg Brandes stambog
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3598 x 2995, 12,8 MB
    Download
  • Georg Brandes stambog
    Afspil video
    Georg Brandes stambog
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .mov
    Længde:
    1:43

Relateret materiale

  • Eftersynet hos Bruun Rasmussen i Bredgade, København

    Eftersynet åbner i dag!

    Efterårets internationale auktion står for døren hos Bruun Rasmussen i Bredgade. Kig ind forbi det smukke eftersyn, der åbner i dag. Her kan du bl.a. se Paul Fischers københavnermalerier, Finn Juhls unikke "Drømmebord" og dansk samtidskunst af helt nye navne på auktionsmarkedet.