Gå til indhold
Den store Napoleon III-prismekrone af forgyldt bronze fra ca. 1875 har været fast inventar hos Bruun Rasmussen i Bredgade i 75 år. Den kommer under hammeren den 19. september og er vurderet til 150.000-250.000 kr.
Den store Napoleon III-prismekrone af forgyldt bronze fra ca. 1875 har været fast inventar hos Bruun Rasmussen i Bredgade i 75 år. Den kommer under hammeren den 19. september og er vurderet til 150.000-250.000 kr.

Pressemeddelelse -

Bredgades ikoniske lysekrone på auktion

En historisk lysekrone fra Bruun Rasmussens højloftede lokaler i Bredgade kommer den 19. september under hammeren i selvsamme auktionssal, som den i 75 år har kastet lys og glans over.

Har du højt til loftet derhjemme og altid drømt om en lysekrone ud over det sædvanlige med en enestående historie bag? Så får du muligheden nu. Siden 1948 har besøgende hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33 kunnet nyde synet af den overdådige og ikoniske prismekrone, der i 75 år har været fast inventar og kastet lys og glans over utallige store øjeblikke i den landskendte auktionssal.

Den store Napoleon III-prismekrone af forgyldt bronze fra ca. 1875 har således været med i hele auktionshusets historie i Bredgade, hvor den har været vidne til alt fra spændende budkrige og inspirerende kultursamtaler til alverdens prominente besøg.

Bredgades sidste hammerslag

Salget af lysekronen sker i forbindelse med Bruun Rasmussens efterårsauktion, som bliver den sidste auktion, der finder sted i Bredgade 33, inden auktionshuset åbner dørene til det nye hovedsæde med moderne auktions- og udstillingslokaler i hjertet af Lyngby i starten af oktober.

Auktionshuset er midt i en rivende udvikling, blandet andet som spiller på det internationale marked. Formålet med flytningen til større lokaler nord for København har været at kunne samle auktioner, udstillinger, ekspertiseområder under ét og samme tag i en moderne bygning med højt til loftet og flere muligheder for bl.a. udstillinger og kulturelle events.

Den overdådige lysekrone følger dog ikke med til Lyngby og må altså snart må se sig om efter en ny heldig ejer.

Lysekronen er vurderet til 150.000-250.000 kr. og kommer under hammeren den 19. september kl. 14 hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33. Læs mere HER.

Bruun Rasmussens efterårsauktioner afholdes i dagene fra den 18. til den 21. september. Det allersidste hammerslag i Bredgade finder sted den 21. september ca. kl. 19.40 på auktionen for moderne kunsthåndværk og design. Auktionen er åben for alle.

Fremover vil alle fysiske auktioner blive afholdt i Bruun Rasmussens nye auktionssal i Lyngby. Læs mere HER.

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

  • Napoleon III 'Grand Lustre', forgyldt bronze:prismer. Ca. 1875. H. 205. Diam. 165.
    Napoleon III 'Grand Lustre', forgyldt bronze:prismer. Ca. 1875. H. 205. Diam. 165.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5673 x 6679, 31,2 MB
  • Lysekronen i Bredgade 33. Eftersyn på den første auktion – oktober 1948
    Lysekronen i Bredgade 33. Eftersyn på den første auktion – oktober 1948
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3835 x 2818, 4 MB
  • Lysekronen i Bredgade under en auktion
    Lysekronen i Bredgade under en auktion
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    1898 x 902, 2,36 MB
  • Lysekronen i Bredgade, 1961
    Lysekronen i Bredgade, 1961
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    1912 x 1396, 3,65 MB