Gå til indhold
Den 15. marts kommer den denar, som Brutus fik præget i forbindelse med mordet på Julius Cæsar år 44 f.Kr. auktion hos Bruun Rasmussen. Den er vurderet til 3-3,5 mio. kr.
Den 15. marts kommer den denar, som Brutus fik præget i forbindelse med mordet på Julius Cæsar år 44 f.Kr. auktion hos Bruun Rasmussen. Den er vurderet til 3-3,5 mio. kr.

Pressemeddelelse -

Brutus’ denar fra mordet på Julius Cæsar år 44 f.Kr. kommer på auktion

En romersk denar med en legendarisk historie kommer den 15. marts på auktion hos Bruun Rasmussen. Her er tale om den denar, som Brutus fik præget i forbindelse med mordet på Julius Cæsar år 44 f.Kr. Vurderingen lyder på 3-3,5 millioner kroner.

Cæsar undslap ikke sin skæbne, da han blev myrdet af en stor gruppe senatorer, inklusivt Marcus Junius Brutus, den 15. marts i år 44 f.Kr. For at ære sig selv og fejre den blodige gerning fik Brutus lavet et af de i dag mest betydningsfulde og sigende minder fra antikken.

Den 15. marts kommer den denar, som Brutus lod præge for at fejre mordet på Cæsar, under hammeren hos Bruun Rasmussen med en vurdering på 3-3,5 mio. kr.

Et betydningsfuldt objekt fra antikken

Med en vægt på 3,48 gram er der tale om et historisk artefakt, der måske nok syner lille af størrelse, men ikke desto mindre bærer på en særdeles storslået og dramatisk historie. Flere fremtrædende forskere, professionelle numismatikere og samlere har da også kåret den udbudte denar som den mest betydningsfulde og vigtige af alle antikke numismatiske genstande i verdenshistorien.

”Selv under selve den romerske kejsertid var denaren berømt. Siden renæssancen har den været eftersøgt, men samtidig uopnåelig for de fleste. Vi er derfor overordentligt begejstrede for, at vi nu kan udbyde et så historisk bemærkelsesværdigt objekt, der skinner gennem årtusinder af menneskets historie,” fortæller Michael Fornitz, der er chefnumismatiker hos Bruun Rasmussen.

På den ene side af denaren ses et højrevendt portræt af Brutus. På den anden side er der præget en frihedshue mellem to daggerter, der symboliserer mordet på Cæsar og ikke mindst er et udtryk for den virkningsfulde propaganda, der blev ført. Under frihedshuen ses teksten ”Eid Mar”, som betyder ”den 15. marts”, hvilket var dagen for mordet.

Derfor kommer denaren selvfølgelig også under hammeren på den betydningsfulde dato 15. marts 2023,” fortæller Michael Fornitz.

"Også du, min søn, Brutus"

Brutus har i tiden efter mordet på Cæsar fået ry som en af de mest berygtede "skurke" i verdenshistorien, måske kun overgået af Judas, som den italienske forfatter Dante placerer Brutus side om side med i helvedet. I dag, mere end 2000 år efter mordet på Cæsar, hører man undertiden stadigvæk udtrykket: "Også du, min søn, Brutus" anvendt for at understrege følelsen af forræderi.

I den engelsksprogede verden er talemåden "Beware the Ides of March" (Vogt dig for Ides Martiae – d. 15. marts) desuden blevet benyttet siden Shakespeares tid, når man ønsker at advare om uheldsvangre, fremtidige begivenheder.

Auktionen foregår på Bruun Rasmussens hjemmeside, hvor man kan byde med online, indtil hammeren falder den 15. marts kl. 17.

Se auktionen, og læs mere om den udbudte denar HER.

Emner

Kategorier


”Første, anden, tredje. Solgt til fruen på første række“. Gennem 75 år har Bruun Rasmussen Kunstauktioner svinget auktionshammeren over kunst, antikviteter, design, smykker, armbåndsure og samlerobjekter i hjertet af København. Det var Arne Bruun Rasmussen, der i 1948 grundlagde auktionshuset i Bredgade 33, og indtil 2022 var familien Bruun Rasmussen ejere af virksomheden. I dag er virksomheden ejet af det britiske Bonhams – et af verdens ældste og førende auktionshuse.

Som en del af Bonhams hviler Bruun Rasmussen på et globalt netværk til gavn for både kunsten og kunderne, der har fået adgang til langt flere auktioner og markedets bedste hammerslag. Målet er til stadighed at manifestere Bruun Rasmussen som et eftertragtet auktionshus med den højeste sagkundskab inden for vurdering og salg. Bonhams og Bruun Rasmussen deler kerneværdierne viden, troværdighed, engagement og fornyelse, og det gamle københavnske auktionshus bliver således ført videre i den velkendte ånd under Bonhams vinger.

Med den administrerende direktør Jakob Dupont i spidsen er der gennem årene gennemført en omfattende digitalisering, der har gjort auktionshuset til en markant spiller på det internationale marked. Med en solid erfaring og en indgående viden suppleret med den mest professionelle rådgivning og vurderingsservice er virksomheden bindeled mellem sælgere og interesserede købere fra hele verden. Hvert år sælges 70.000 unikke kunstgenstande på de tre typer auktioner – Traditionel Auktion og de to onlinebaserede Netauktion og Direkte Auktion.

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum