Gå til indhold
Peter Kjelgaard, Kasper Nielsen og Frederik Bruun Rasmussen i Finn Juhl møblementet
Peter Kjelgaard, Kasper Nielsen og Frederik Bruun Rasmussen i Finn Juhl møblementet

Pressemeddelelse -

Bruun Rasmussen sælger verdens dyreste Finn Juhl møblement

En sofa og to stole lavet af Finn Juhl, der er blevet givet kælenavnet ”elefantmøblementet”, er netop blevet solgt for et rekordbeløb på 4,03 mio. kr. til en europæisk samler

Torsdag aften var Bredgade 33 ramme om en stor aften i dansk designhistorie. Bruun Rasmussen solgte en sofa og to stole lavet af Finn Juhl i 1939. Sofasættet blev præsenteret på Snedkerlaugets Møbeludstilling og blev dengang opfattet som alt for meget for tidens smag. Det blev købt af kunstneren Mogens Lorentzen og har siden været i familiens eje. Det vidste designverdenen dog ikke. Allerede et par år efter blev billeder af sofaen inkluderet i bøger om dansk design, men alle troede, den var gået tabt. Det var derfor et unikt stykke designhistorie og kulturarv, der blev solgt.  Køberen var europæiske samler, der samlet investerede 4.030.000 kr. i sofaen og de to stole.

Frederik Bruun Rasmussen fortalte på podiet, hvor stolt Bruun Rasmussen er over at blive betroet salget. Siden faldt hammeren på 2.100.000 kr. for sofaen og 1.000.000 kr. for de to stole. Dertil skal lægges salær og kunstnerafgift. Den samlede pris gør det til det dyreste Finn Juhl møblement, der nogensinde er solgt.

Peter Kjelgaard, afdelingsleder hos Bruun Rasmussens afdeling for moderne design udtaler: "Med den fantastiske pris på Finn Juhl møblementet har vi fået et bevis for, at klicheen om at godt design holder, er blevet slået fast med syvtommersøvn. Det har været en fantastisk proces fra vi fik møblerne indleveret, fik dem restaureret, og nu solgt til rekordpris. Jeg er meget stolt over det teamwork hos Bruun Rasmussen, der ligger bag".

For meget for tidens smag

I 1939 var der mange, der syntes, at selv Kaare Klint var en kende for moderne, så det kan nok ikke undre nogen, at dette møbelsæt af Finn Juhl har virket kontroversielt og provokerende i samtiden. Formerne er skulpturelle og organiske og refererer til moderne kunst som for eksempel Jean Arps legende former. I en anmeldelse af udstillingen lød det i Berlingske Aftenavis: ”Arkitekt Finn Juhl har tegnet en meget excentrisk Opholdsstue (…) Sofaen er i en mærkelig udhugget Stil. De ejendommelige Møbler er udført af Niels Vodder (…)”.

Det vakte til gengæld meget stor glæde i Bruun Rasmussens afdeling for moderne design, da møblementet blev indleveret. Afdelingsleder Peter Kjelgaard tøver ikke med at kalde møblementet den største skat inden for dansk design.

Da jeg så Finn Juhls sofa, kunne jeg næsten ikke tro, at det var sandt. Jeg har arbejdet hele mit voksenliv med dansk design, men det her er det mest interessante møbel, som jeg nogensinde har haft mellem hænderne. Sofaen kendes kun fra fotografier i litteraturen, og alle i designverdenen har troet, at den var forsvundet. Jeg betragter det nærmest som om, at et af de helt store mysterier i dansk designhistorie er blevet opklaret.” Citat: Peter Kjelgaard, leder af afdelingen for design og kunsthåndværk hos Bruun Rasmussen.

Emner


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • Finn Juhl møblementet
    Finn Juhl møblementet
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3456, 6,96 MB
  • Finn Juhl unikasofa
    Finn Juhl unikasofa
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3991 x 2973, 6,19 MB
  • 7502_899
    7502_899
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3033 x 3777, 6,56 MB
  • Her kan man virkelig se Elefantens ører
    Her kan man virkelig se Elefantens ører
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2399 x 2622, 4,61 MB
  • 7501_899-b
    7501_899-b
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1324 x 1742, 1,41 MB
  • Ompolstret Finn Juhl
    Ompolstret Finn Juhl
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2908 x 2879, 5,84 MB
  • 7511-899-c
    7511-899-c
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1450 x 1904, 1,52 MB
  • The Lost Elephant
    Afspil video
    The Lost Elephant
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .mp4
    Længde:
    2:52
  • Peter Kjelgaard fortæller om restaureringen af Finn Juhls sofagruppe
    Afspil video
    Peter Kjelgaard fortæller om restaureringen af Finn Juhls sofagruppe
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .mp4
    Længde:
    3:44

Relateret materiale

  • Finn Juhls unikasofa (vurderet til 1.500.000-2.500.000 kr.) afbilledet sammen med sofabord af dansk snedkermester (vurderet til 15.000-20.000 kr.), grøn krukke af Axel Salto (vurderet til 600.000-800.000 kr.), blå skål af Axel Salto (vurderet til 100

    Finn Juhls forsvundne møbler er dukket op efter 80 år

    Finn Juhl udstillede i 1939 en unika sofagruppe, som designverdenen i 80 år har troet, var forsvundet. Nu er den dukket op igen hos Bruun Rasmussen og bliver solgt på auktion til december med verdens højeste vurderingspris på et stykke moderne dansk design nogensinde. Der findes kun den ene sofa og de to stole; nu skal et stykke dansk designhistorie og kulturarv finde et nyt hjem.