Gå til indhold
Admiral Hotels samling på 37 store modelskibe, historiske marinemalerier og andre fascinerende martime genstande kommer på auktion hos Bruun Rasmussen mandag den 7. marts.
Admiral Hotels samling på 37 store modelskibe, historiske marinemalerier og andre fascinerende martime genstande kommer på auktion hos Bruun Rasmussen mandag den 7. marts.

Pressemeddelelse -

Bruun Rasmussen svinger hammeren over Admiral Hotels maritime samling

Admiral Hotels samling på 37 store modelskibe, historiske marinemalerier og andre fascinerende martime genstande kommer på auktion hos Bruun Rasmussen mandag den 7. marts. Inden den virtuelle hammer falder, udstilles samlingen i hotellets nautiske omgivelser og skydes i gang med en talk om Danmarks søfartshistorie den 24. februar.

Skib ohøj! Bruun Rasmussen kaster anker på Admiral Hotel med en stor auktion fra det åbne hav. Hotellet sætter sin imponerende samling på 37 maritime skatte fra den danske søfartshistorie under hammeren. Auktionen afholdes online hos Bruun Rasmussen mandag den 7. marts kl. 19, og inden udstilles alle genstandene på Admiral Hotel i København. Åbningen bliver fejret den 24. februar kl. 17 med en talk af Alexandra Nilsson, ekspert fra Bruun Rasmussen, der folder samlingens historier ud og fortæller om Danmark som søfartsnation.

”Hos Bruun Rasmussen ser vi frem til at sætte Admiral Hotels imponerende maritime samling på auktion. Det er en samling af høj kvalitet med håndbyggede skibsmodeller, malerier af velkendte danske marinemalere og et flot udvalg af andre maritime genstande. Den store samling af kunst og samlerobjekter rummer mange interessante historier. Blandt andet har det imponerende 2,25 meter høje modelskib ”Norske Løve” stået på museet Billing Boats og pryder i dag Admiral Hotels foyer,” siger Line Hjorth Langkjær, vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen.

Admiral Hotel fornyer interiøret og sælger samling

I de smukke omgivelser på Københavns havn ligger Admiral Hotel i et renoveret pakhus. De har for 20 år tilbage erhvervet en imponerende samling af maritime genstande fra prestigefyldte samlinger, heriblandt fra Skagerrak (tidligere Trip Trap). Det har i mange år skabt en særlig søfartsstemning på hotellet, der i dag er klar til fornyelse.

Da Admiral Hotel har gennemgået en større forandring over de sidste par år med en totalrenovering af vores lækre værelser, fortsætter eventyret nu i underetagen. Her fjerner vi alt, på nær vores ikoniske og historiske stolper samt murstensvæggen, i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Vi bygger i stedet underetagen op med moderne interiør og en række nye koncepter, der vil indbyde både internationale turister og lokale københavnere. Det betyder dog, at når vi siger velkommen til Admiral 2.0, siger vi også farvel til hotellets flotte, maritime samling, som ikke længere skal være en del af det visuelle udtryk. Det var derfor et naturligt valg at spørge Bruun Rasmussen til råds, da flere af genstandene er købt på auktioner her, og vi ved, at den store samling på denne måde, og på bedste vis, vil sætte sejl mod nye ejere,” siger Jesper Stubgaard, administrerende direktør på Admiral Hotel.

Auktion med fokus på Danmark som søfartsnation

Samlingen består af modelskibe og marinebilleder, der skildrer Danmarks historie som søfartsnation, hvilket spænder over en interessant krigs- og handelsflåde samt en kystlinje, de færreste andre lande kan måle sig med. På auktionen kan man blandt andet finde en model af det berømte krigsskib Fregatten Jylland fra 1860, der blev hårdt ramt under slaget ved Helgoland i 1864, en model af Skoleskibet Danmark fra 1932 samt modelskibe af Frederik Quintus og Christian Quintus.

Auktionen afholdes online mandag den 7. marts kl. 19 på Bruun Rasmussens hjemmeside, hvor alle genstande er beskrevet. Gå til auktionen HER.

Inden kan hele samlingen opleves på eftersynet den 24.-28. februar på Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28 i København. Her afholdes talken torsdag den 24. februar kl. 17. Alle er velkomne.

Åbningstider for eftersynet på Admiral Hotel:

  • Torsdag den 24. februar kl. 16-19
  • Fredag den 25. februar kl. 12-18
  • Lørdag den 26. februar kl. 12-17
  • Søndag den 27. februar kl. 12-17
  • Mandag den 28. februar kl. 12-18

Se kalender over øvrige auktioner og eftersyn hos Bruun Rasmussen HER.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • Fregatten Jylland.jpg
    Fregatten Jylland.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2897 x 2000, 6,98 MB
  • Marine med sejlskibe. Carl Locher.jpg
    Marine med sejlskibe. Carl Locher.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2867 x 2000, 7,82 MB
  • Skoleskibet Danmark.jpg
    Skoleskibet Danmark.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2850 x 2000, 8,24 MB
  • Norske Løve.jpg
    Norske Løve.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2780, 7,59 MB