Gå til indhold
Den 30. april og 1. maj kommer Bruun Rasmussens eksperter til Bornholm og vurderer kunst og kunsthåndværk i private hjem. På billedet: Søren Kjerk Holmstrup, vurderingsspecialist i ældre kunst.
Den 30. april og 1. maj kommer Bruun Rasmussens eksperter til Bornholm og vurderer kunst og kunsthåndværk i private hjem. På billedet: Søren Kjerk Holmstrup, vurderingsspecialist i ældre kunst.

Pressemeddelelse -

Bruun Rasmussens eksperter besøger Bornholm

Ligger du inde med kunst og kunsthåndværk, som skal videre til nye ejere? Den 30. april og 1. maj har du mulighed for at få et vurderingsbesøg i dit hjem, når Bruun Rasmussens eksperter tager rundt på Bornholm.

Har du sommetider overvejet, hvad dine kunstgenstande mon er værd? Snart kan du få stillet din nysgerrighed uden at skulle forlade hjemmet, når Bruun Rasmussens eksperter tager på vurderingstur i private hjem på Bornholm for at vurdere kunst og kunsthåndværk, både spændende enkeltværker og større samlinger.

Høj efterspørgsel på kunst

Bruun Rasmussen oplever i øjeblikket en høj efterspørgsel blandt købere og søger derfor kunstnere som Lisbeth Munch-Pedersen, Gerd Hiort Pedersen, Gertrud Vasegaard, Hans Munck Andersen, C.W. Eckersberg, Michael Ancher, P.S. Krøyer, Oluf Høst, Edward Weie, Claus Johansen, Olaf Rude, Niels Lergaard, Sonja Ferlov Mancoba, Richard Mortensen, Ejler Bille, m.fl.

Vurderingsbesøget er således en oplagt mulighed for at få ryddet op i gemmerne og overveje, om dine kunstværker skal sættes på auktion. Hvem ved – måske søger en interesseret køber efter lige netop dine værker?

Besøget er gratis og uforpligtende.

Internationale købere

Som en del af Bonhams’ globale netværk har Bruun Rasmussen en stor, international køberskare og afholder ugentlige Onlineauktioner samt fire årlige Liveauktioner i auktionshuset i Lyngby, hvor særligt eksklusive genstande kommer under hammeren.

For mere information eller aftale om et besøg, kontakt venligst:

Kathrine Eriksen (moderne kunst) · +45 8818 1184 · ke@bruun-rasmussen.dk

Søren Kjerk Holmstrup (ældre kunst) · +45 8818 1127 · skh@bruun-rasmussen.dk

Line Hjort Langkjær (ældre kunsthåndværk) · +45 8818 1166 · lla@bruun-rasmussen.dk

Til journalister:

For aftale om et interview med en ekspert op til eller under turen, eller hvis I ønsker at dække et vurderingsbesøg (tv, radio, mm.), kontakt venligst Kirstine Dam Olsen på e-mail kdo@bruun-rasmussen.dk eller tlf. +45 8818 1064

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

  • Vurderingsspecialist Bruun Rasmussen_Søren Kjerk Holmstrup.jpg
    Vurderingsspecialist Bruun Rasmussen_Søren Kjerk Holmstrup.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5445 x 3567, 9,06 MB