Gå til indhold
Bruun Rasmussens eksperter besøger Bornholm den 24. og 25. september for at vurdere kunst og kunsthåndværk.
Bruun Rasmussens eksperter besøger Bornholm den 24. og 25. september for at vurdere kunst og kunsthåndværk.

Pressemeddelelse -

Bruun Rasmussens eksperter besøger Bornholm

Ligger du inde med kunst eller kunsthåndværk, som skal videre til nye ejere? Den 24. og 25. september har du mulighed for at få dine genstande vurderet af Bruun Rasmussens eksperter, når de besøger Bornholm.

Har du en større samling eller et spændende enkeltværk, som du overvejer at sælge på auktion?

Snart kommer Bruun Rasmussens eksperter til Bornholm, hvor de besøger private hjem for at vurdere kunst og kunsthåndværk.

Bornholm har en lang og stolt tradition for kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet. Vi er på vores tidligere besøg ofte blevet begejstrede over, hvad der findes i Bornholmske samlinger – både indenfor den klassiske moderne malerkunst, kunsthåndværk, sølvtøj og antikviteter,” fortæller Line Hjorth Langkjær og Kathrine Eriksen, der er specialister hos Bruun Rasmussen.

Høj efterspørgsel blandt købere

Hos Bruun Rasmussen oplever man i øjeblikket en høj efterspørgsel blandt købere på kunstnere som Lisbeth Munch-Petersen, Gerd Hiort Petersen, Gertrud Vasegaard, Hans Munck Andersen, C.W. Eckersberg, Michael Ancher, P.S. Krøyer, Oluf Høst, Edvard Weie, Claus Johansen, Olaf Rude, Niels Lergaard, Sonja Ferlov Mancoba, Richard Mortensen og Ejler Bille, for at nævne nogle stykker.

Som en del af Bonhams’ globale netværk har Bruun Rasmussen en stor, international køberskare og afholder ugentlige Onlineauktioner samt fire årlige Liveauktioner i Lyngby.

Hvem ved – måske søger en interesseret køber efter lige netop dine genstande?

For mere information eller aftale om et besøg, kontakt venligst:

Kathrine Eriksen: +45 8818 1184 · ke@bruun-rasmussen.dk

Line Hjorth Langkjær: +45 8818 1166 · lla@bruun-rasmussen.dk

Søren Kjerk Holmstrup: +458818 1127 · skh@bruun-rasmussen.dk

Emner


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

  • Bruun Rasmussen_specialist Søren Kjerk Holmstrup.jpg
    Bruun Rasmussen_specialist Søren Kjerk Holmstrup.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5445 x 3567, 9,06 MB