Gå til indhold
Instrumenter fra Flemming Bamse Jørgensens private samling sælges på Onlineauktion hos Bruun Rasmussen den 18. maj.
En række instrumenter fra Flemming Bamse Jørgensens private samling sælges på Onlineauktion hos Bruun Rasmussen den 18. maj.

Pressemeddelelse -

Flemming Bamse Jørgensens instrumenter kommer på auktion

Han blev landskendt med hits som ”Vimmersvej” og ”I en lille båd der gynger” og samlede generationer af danskere til fællessang. Nu får fans og samlere en enestående mulighed for at komme helt tæt på en af dansk musikhistories største personligheder, når en række instrumenter fra Flemming Bamse Jørgensens private samling kommer på auktion hos Bruun Rasmussen.

Som frontfigur i ”Bamses Venner” satte han et markant præg på dansk musik gennem flere årtier, og hans sange lever i dag videre som folkekære klassikere. Med auktionen åbnes der nu op for muligheden for at eje et stykke af den danske musikarv.

”Det er sjældent, at vi sælger instrumenter, der har været i hænderne på et af landets store musikikoner, og vi er beærede over, at familien har betroet os opgaven med at formidle Flemming Bamse Jørgensens fantastiske samling. Instrumenterne rummer unikke historier både fra landevejen og studiet, og det er noget helt særligt at kunne give fans og samlere mulighed for at erhverve et stykke dansk musikhistorie,” fortæller Ludvig Hjorth, der er specialist hos Bruun Rasmussen.

Udover at være forsanger i ”Bamses Venner” var Flemming Bamse Jørgensen også bassist, og han spillede primært basguitar både på scenen og i studiet. Samlingen består derfor hovedsageligt af basguitarer, men rummer også elektriske og akustiske guitarer samt en "Tourjakke" fra tournéen i forbindelse med udgivelsen af albummet ”Drenge”. Vurderingerne starter ved 2.000 kr., mens det dyreste lot er en Fender Stratocaster fra 1968 vurderet til 60.000 – 80.000 kr.

Flemming elskede musik

Også Flemming Bamse Jørgensens hustru, Käte Jørgensen, ser frem til auktionen og er glad for, at instrumenterne nu kan komme videre til nye ejere, som kan få glæde af dem:

”Flemming elskede musik – han elskede at spille og gøre folk glade. Hvert et instrument, han ejede, var nøje udvalgt. Siden Flemming gik bort, har hans instrumenter været gemt væk, og det var bestemt ikke hans ønske. Han ville have glædet sig over, at både hans musik og hans instrumenter levede videre,” fortæller Käte Jørgensen.

Fundamentet for lyden af Bamses Venner

Blandt højdepunkterne finder man en klassisk Rickenbacker 4001, som udgør selve fundamentet for den karakteristiske lyd i ”Bamses Venner”.

”Netop dette instrument leverer den præcise, punchy baslyd, som prægede bandets største hits,” fortæller Ludvig Hjorth.

Bassen var gennem årtier Flemmings trofaste arbejdshest og bærer som noget helt særligt det originale ”bamse-klistermærke”. Klistermærket blev så synonymt med ham, at man i forbindelse med spillefilmen ”Bamse” fra 2022 brugte et lignende eksemplar af netop denne bas for at ramme den historiske korrekthed.

Vurdering: 20.000-25.0000 kr.





Et liv på landevejen

Et andet højdepunkt er en Fender Precision Bass fra 1972, der står som et symbol på Flemming Bamse Jørgensens liv på landevejen. Selvom Bamse gennem karrieren ejede flere instrumenter, var netop P-bassen hans ubestridte foretrukne live-instrument. Som det musikalske fundament i ”Bamses Venner” krævede den dybe, varme klang en bas, der kunne levere varen hver eneste aften – og denne 1972-model er et pragteksemplar på netop den type instrument, han stolede på.

”Det er en vaskeægte arbejdshest af den model, der trofast fulgte ham gennem mange år. Den repræsenterer den lyd, der bogstaveligt talt har lagt bunden til dansk musikhistorie – koncert efter koncert,” fortæller Ludvig Hjorth.

Vurdering: 20.000-25.0000 kr.

Personlig indgravering

Samlingen rummer også en Fender Precision Bass fra begyndelsen af 1980’erne med en helt særlig detalje: navnet ”Bamse” er indgraveret i broen, hvilket vidner om Flemming Bamse Jørgensens personlige ejerskab. Bassen er et klassisk eksempel på Fenders robuste håndværk fra denne æra.

Vurdering: 12.000-15.0000 kr.


Eftertragtet ikon

Blandt de mere tekniske højdepunkter er en eftertragtet Fender Stratocaster fra 1968. Guitaren stammer fra en markant overgangsperiode i Fenders historie og kendetegnes blandt andet ved det såkaldte ”large headstock”, som definerede looket i slutningen af 60’erne.

”Den har ikke været en del af Flemmings live-repertoire, men er til gengæld et særdeles samlerværdigt instrument fra en af de mest eftertragtede årgange,” fortæller Ludvig Hjorth.

Vurdering: 60.000-80.0000 kr.

Instrumenterne fra Flemming Bamse Jørgensens private samling sælges på Bruun Rasmussens Onlineauktion den 18. maj. Find hele auktionen HER.

De kan opleves på eftersyn i Bruun Rasmussens afdeling i Aarhus, Søren Frichs Vej 34D, frem til auktionen i auktionshusets åbningstid.

Emner

Kategorier

Regions


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Flemming "Bamse" Jørgensen. Foto- Privatfoto..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1180 x 1632, 1,28 MB
  • Flemming "Bamse" Jørgensen. Foto- Privatfoto.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1180 x 2056, 1,36 MB
  • Bamses Venner. Foto- BKP via Wikimedia Commons. Licens- Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 (CC BY-SA 3.0).jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1425, 620 KB
  • Rickenbacker- 4001. Serienummer 1697. 1961. Bas med modifikationer samt det ikoniske Bamse-klistermærke..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3000 x 6000, 6,55 MB
  • Rickenbacker- 4001. Serienummer 1697. 1961. Bas med modifikationer samt det ikoniske Bamse-klistermærke...tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    6000 x 3000, 18,3 MB
  • Fender- Precision Bass. Serienummer- 344546. 1972..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3000 x 6000, 7,21 MB
  • Fender- Precision Bass. Serienummer E011483. 1979 - 1981...tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    6000 x 3000, 19,1 MB
  • Fender- Precision Bass. Serienummer E011483. 1979 - 1981..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3000 x 6000, 6,21 MB
  • Fender- Stratocaster. Serienummer 249621. 1968..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3000 x 6000, 6,64 MB
  • Flemming "Bamse" Jørgensen. Foto- Privatfoto...jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1180 x 1368, 1,42 MB
  • "Tour jakke" af skind med mærke "Drenge always on tour - Bamses venner". .jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 666, 47,5 KB