Gå til indhold
Fodboldhistorie: Dansk guldmedalje fra Kong Fahd Cup i Saudi-Arabien i 1995 kommer på auktion hos Bruun Rasmussen.
Guldmedalje fra den 2. Interkontinental Cup 1995 i Saudi-Arabien, som har tilhørt en unavngiven spiller. Vurdering 10.500–15.000 kr.

Pressemeddelelse —

Fodboldhistorie Kong Fahd Cupmedalje på auktion

De fleste husker EM-triumfen i 1992, men tre år senere skrev det danske landshold endnu et kapitel i historien. I Saudi-Arabien vandt Danmark den internationale Kong Fahd Cup, og den 11. oktober kommer en af guldmedaljerne fra sejren på auktion hos Bruun Rasmussen.

Her, hvor fodboldlandskampene er i fuld gang, fløjter Bruun Rasmussen også til fodboldhistorie. Tiden skrues tilbage til en sommerdag på Nya Ullevi i Göteborg den 26. juni 1992. Det danske landshold var kommet med til EM efter et afbud, men endte med at gå hele vejen og overraske alle ved at vinde europamesterskabet.

Sejren sendte landsholdet videre, og tre år senere stod danskerne igen øverst på podiet, denne gang ved den 2. Kong Fahd Cup i Saudi-Arabien. I finalen sørgede Michael Laudrup og Peter Rasmussen for de to mål, der gav Danmark en 2-0-sejr over Argentina. Michael Laudrup scorede på straffespark efter otte minutter, mens Peter Rasmussen scorede det afgørende mål et kvarter før tid.

Kong Fahd Cup var forløberen for det, der senere blev til FIFA Confederations Cup, og 1995-udgaven var den sidste under det navn. På auktionen har Bruun Rasmussen en af guldmedaljerne fra den danske sejr, komplet med det originale blå bånd.

Måske er det netop sådan et stykke fodboldhistorie, der kan få en inkarneret fodboldfan til at gå lidt ekstra langt? Vurderingen lyder på 10.500–15.000 kr.

Som et ekstra fodboldrelateret fund er der også tale om to kugleformede sølvmønter på 10 dollars fra Solomon Islands, fysisk udformet som fodbolde og udgivet i forbindelse med VM i fodbold 2022 og EM i fodbold 2024.

Medaljen og mønterne kommer på auktion den 11. oktober på Bruun Rasmussen, men du kan allerede nu afgive dit bud.

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • BR-2641-5125.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 884, 110 KB
  • ChatGPT Image 2. okt. 2026, 13.49.26.png
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1672 x 941, 1,27 MB
  • br_4532723.tif.tiff
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3543 x 3543, 10,2 MB