Gå til indhold
Leif Hasles samling af møbler og malerier
Leif Hasles samling af møbler og malerier

Pressemeddelelse -

Forfatter Leif Hasles indbo på auktion

Den danske forfatter Leif Hasle (1933-2016) boede i en 1700-talsbygning på Landemærket 55 i det indre København. Hans hjem var smagfuldt indrettet med kunst og antikviteter. Nu udbydes hans indbo på Bruun Rasmussens auktioner.

"Leif Hasle debuterede med sine digte i tidsskriftet ”Vild Hvede” i 1954 og udgav sent i livet en række romaner, fx med sine barndomserindringer fra 1930’erne og besættelsestidens København. Ved siden af sit virke som forfatter var Leif Hasle en passioneret og kvalitetsbevidst kunstsamler livet igennem. Interiøret i hans hjem bestod af fine ældre kunstværker og antikviteter, som vi nu har fået fornøjelsen af at sælge", udtaler Henrik Schleppegrell, leder af afdelingen for ældre møbler og antikviteter hos Bruun Rasmussen.

Guldalderen på auktion

Samlingen tæller primært kunst og møbler fra den danske guldalder i årene omkring 1800-1850. Det gælder fx et kunstnermøbel fra ca. 1845 i form af ”Englestolen” i pompejansk stil efter model af Carl Constantin Hansen og et sæt på fem klismosstole fra ca. 1830. Blandt kunstværkerne finder man Johan Thomas Lundbyes "Fontænen ved Loggia dei Mercanti i Florens" fra 1846, en skildring af Herregården Saltø fra 1856 af P.C. Skovgaard og en tegning af Wilhelm Marstrand med en sydlandsk soldat, som Leif Hasle fik foræret af sine forældre i 1959.

Auktion og eftersyn

De mest eksklusive effekter udbydes på årets sidste internationale auktion i Bredgade i slutningen af november, mens hovedparten af samlingen er med på den aktuelle net-auktion, der afsluttes mandag den 7. november kl. 18. 

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

  • Leif Hasles samling
    Leif Hasles samling
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2738 x 1825, 948 KB
    Download
  • Leif Hasles samling
    Leif Hasles samling
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2738 x 1825, 902 KB
    Download
  • Leif Hasles samling
    Leif Hasles samling
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2738 x 1825, 907 KB
    Download
  • Leif Hasles samling
    Leif Hasles samling
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 728 KB
    Download