Gå til indhold
Claus Randrup: Tre små bjørne, Roskilde Festival, 2014. Vurdering: 3.000-4.000 kr.
Claus Randrup: Tre små bjørne, Roskilde Festival, 2014. Vurdering: 3.000-4.000 kr.

Pressemeddelelse -

​Fotokunst med festivalfeber

Festivalstemningen er til at tage at føre på, når Alexa Bruun Rasmussen på søndag (12. juni) svinger hammeren over nogle af de bedste nye musik- og kunstfotografier ved en særlig eventauktion i Museumsbygningen på Østerbro.

Ny eventauktion på Copenhagen Photo Festival

Som et helt nyt tiltag svinger Bruun Rasmussen for første gang hammeren på en særlig eventauktion under dette års Copenhagen Photo Festival, der løber fra den 2.-12 juni. ”Vi er med på dette års fotofestival, fordi fotokunsten er en stor og vigtig del af samtidskunsten, og det vil vi naturligvis gerne støtte op om,” siger Alexa Bruun Rasmussen. ”Jeg kan kun anbefale, at man dykker ned i denne meget moderne kunstform – og her kan man ovenikøbet få ny, inspirerende kunst til væggen til et overkommeligt niveau.”

Ideen med eventauktionen er at sætte fokus på fotokunstens mange kvaliteter, at give nye og gamle kunstsamlere mulighed for at erhverve ny håndplukket fotokunst samt ikke mindst at skabe opmærksomhed omkring ny spirende fotokunst.

Fotokunstens nyeste tendenser

”Der er 46 værker fra Copenhagen Photo Festivals særlige censurerede udstilling præsenteret på auktionen – nogle sælges enkeltvis andre i serier,” fortæller afdelingsleder for fotokunst Christine Almlund. ”Det er stramt komponerede og formeksperimenterende fotografier såvel som knugende skildringer af flygningevilkår og portrætter af transkønnede par. Juryen, bestående af fotokunstneren Trine Søndergaard, kunstkritiker Matthias Hvass Borello fra Kunsten.nu samt fotogallerist Banja Rathnov fra Museumsbygningen, har udvalgt værkerne blandt mere end 1200 indsendte værker, og de viser tendenser inden for helt ny fotokunst.”

Festivalstemning og musikglæde

Udover spirende ny fotokunst er det også muligt at få ægte festivalstemning med hjem på væggen. 20 værker fra den rejsende musikfotoudstillingen Picture the Music 2015 bliver nemlig også udbudt på auktionen. Festivalstemning og musikglæde kryber under huden, når disse værker rammer nethinden: Her er alt fra stemningsfulde have af menneskehænder og storladne øjeblikke med verdens bedste musikere til udklædte ”festivalbjørne” og tissekøer under poetiske guldalderskyer.

Netauktion med live-finale

Auktionen er et samarbejde mellem Copenhagen Photo Festival og Bruun Rasmussen Kunstauktioner og løber hele festivalperioden (fra 2.-12. juni) på bruun-rasmussen.dk. Her er det muligt at lægge bud online frem til selve auktionsdagen den 12. juni – festivalens sidste dag – hvor buddene overføres fra nettet til live-auktion i Museumsbygningen. Herfra vil Alexa Bruun Rasmussen styre slagets gang og svinge hammeren over de udvalgte værker fra kl 16.

Paneldebat om fotokunst på markedspræmisser

Eventen i Museumsbygningen åbner dog allerede kl 14 med en paneldebat om fotokunsten på markedspræmisser. Udgangspunktet for debatten er nogle af de spørgsmål som stilles oftest i forbindelse med fotokunst: Hvordan bestemmes originalitet og pris på et værk, der kan printes igen og igen? Og hvilken betydning har markedets præmisser for fotokunsten? Debatpanelet består af Jens Erdman fra Peter Lav Galleri, kunstkritiker Matthias Hvass Borello, fotogallerist Banja Rathnov fra Museumsbygningen samt afdelingsleder for fotokunst hos Bruun Rasmussen Christine Almlund.

Eftersyn på værkerne

Eftersyn af fotografierne på Den Censurerede udstilling kan ske i festivalperioden i Museumsbygningen. Musikfotografierne kan ses samme sted på auktionsdagen og indtil den 10. juni på Rockmuseet Ragnarock i Roskilde. Læs mere om værkerne og Copenhagen Photo Festival her

Se alle de udvalgte værker på auktionen her

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

  • Sofie Amalie Klougart
    Sofie Amalie Klougart
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    1200 x 800, 5,36 MB
    Download
  • Malte Brandenburg
    Malte Brandenburg
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    1200 x 1200, 7,84 MB
    Download
  • Zhao Qian
    Zhao Qian
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    900 x 1200, 5,95 MB
    Download
  • Fotoauktion i Museumsbygningen
    Afspil video
    Fotoauktion i Museumsbygningen
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .mov
    Længde:
    2:59
    Download