Gå til indhold
En omfattende samling af litteratur vedrørende John F. Kennedy, heriblandt bøger, magasiner og aviser, samt originale håndskrevne noter af præsidenten selv, kommer på bogauktion hos Bruun Rasmussen d. 22. juni.
En omfattende samling af litteratur vedrørende John F. Kennedy, heriblandt bøger, magasiner og aviser, samt originale håndskrevne noter af præsidenten selv, kommer på bogauktion hos Bruun Rasmussen d. 22. juni.

Pressemeddelelse -

Fra Kennedy til Korsbæk: Præsident-noter og Matador-klenodier på auktion

En omfattende samling af litteratur vedrørende USA’s 35. præsident, John F. Kennedy, heriblandt bøger, magasiner og aviser, samt originale håndskrevne noter af præsidenten selv, kommer på bogauktion hos Bruun Rasmussen d. 22. juni. Auktionen udbyder desuden en række effekter fra den folkekære tv-serie Matador.

For alle Kennedy-fans, eller blot historisk interesserede i den verdensberømte og tidligere amerikanske præsident, John F. Kennedy, er der gode nyheder. En imponerende samling af genstande relateret til Kennedy kommer nemlig nu under hammeren hos Bruun Rasmussen.

Samlingen byder på intet mindre end over 300 bøger, magasiner og aviser. Et af højdepunkterne er dog en fire-sidet kopi af en tidsplan fra en kampagnekalender, der indeholder originale håndskrevne noter fra Kennedys egen hånd. Disse er nedfældet i efteråret 1959 under Kennedys præsidentkampagne.

"John F. Kennedy er en sagnomspunden figur, og samlingen viser et udsnit af, hvad der er skrevet om ham gennem tiden. At samlingen samtidig indeholder originale håndskrevne noter, er interessant og i hvert fald første gang, at vi her hos Bruun Rasmussen har solgt memorabilia, der relaterer så direkte til en amerikansk præsident," fortæller Lærke Bøgh, leder af afdelingen for bøger og manuskripter hos Bruun Rasmussen.

Den private samling er udarbejdet gennem de sidste 40 år af redaktør og journalist, Howard Knowles. Det hele sælges samlet på Bruun Rasmussens Netauktion og er vurderet til 20.000-25.000 kr.

Man kan læse mere om samlingen og allerede nu byde med HER

Fra Kennedy til Korsbæk

Er man mere til dansk historie og kultur, byder den kommende bogauktion også på en række effekter fra den folkekære tv-serie Matador, blandt andet et eksemplar af den i serien jævnligt læste, Korsbæk Tidende.

Fra seriens allerførste afsnit kan man også erhverve sig avisen, Korsbæk Social-Demokrat, som læses af Lauritz ”Røde” Jensen på Jernbane Restauranten. Også avissiden om nyheden af general Priors udnævnelse til kommanderende general, der bliver læst af Oberst Hackel på hospitalet og hos denne fremkalder et slagtilfælde, udbydes.

Effekterne er indgået som rekvisitter i tv-serien, der blev vist første gang på DR i 1978.

I alt udbydes syv Matador-emner, og man kan allerede nu byde med HER.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • Kennedy håndskrevne noter_lot6062.jpg
    Kennedy håndskrevne noter_lot6062.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 3543, 1,36 MB
  • Kennedy-samling_lot6062_1.jpg
    Kennedy-samling_lot6062_1.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5472 x 3648, 3,17 MB
  • Kennedy-samling_lot6062_2.jpg
    Kennedy-samling_lot6062_2.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 3543, 2,5 MB
  • Kennedy-samling_lot6062_3.jpg
    Kennedy-samling_lot6062_3.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2431 x 2766, 1,99 MB
  • Korsbæk Tidende_lot 6001.jpg
    Korsbæk Tidende_lot 6001.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 3543, 2,62 MB
  • Korsbæk Social-Demokrat_lot6003.jpg
    Korsbæk Social-Demokrat_lot6003.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 3543, 2,36 MB
  • General Prior bliver kommanderende General_lot6002.jpg
    General Prior bliver kommanderende General_lot6002.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 3543, 2,74 MB