Gå til indhold
C.A. Jensen: Hans og Bolette Puggaards tre børn. 1827. Signeret. Olie på lærred. 82 x 64 cm. Vurdering: 400.000-600.000 kr.
C.A. Jensen: Hans og Bolette Puggaards tre børn. 1827. Signeret. Olie på lærred. 82 x 64 cm. Vurdering: 400.000-600.000 kr.

Pressemeddelelse -

Guldalderens børn og bronzer fra Frankrig

I denne uge indleder Bruun Rasmussen årets første auktion i Bredgade. Det sker med guldaldermaleren C.A. Jensens portræt af tre børn fra en af datidens indflydelsesrige københavnske familier og forgyldte bronzer fra 1700-1800-tallets Frankrig.

Tirsdag den 26. februar kl. 16 gælder det ældre kunst, og her bliver guldalderen taget i øjesyn. En lille dreng med sin tromme, en pige med buttede arme og storebror i flæseskjorte, der kærligt holder sin søster om skulderen. Det er scenen i et maleri af C.A. Jensen (1792-1870), der netop blev kendt for sine fremragende personskildringer. Portrættet af borgerskabet var en ny genre under den danske guldalder, og i det udbudte værk har kunstneren på fineste vis skildret familien Puggaards tre børn, Arnette Marie Bolette, Hans Christopher Wilhelm og Rudolph Christopher. Deres far, Hans Puggaard, var en driftig handelsmand, mens moren Bolette trodsede tidens kvindenormer og blev en dygtig landskabsmaler. Det Puggaardske hjem fungerede som et kulturelt mødested for tidens demokratisk-orienterede kunstnere, intellektuelle og politikere. Læs mere om auktionens ældre malerier her.

Allegorien over Amerika

Onsdag den 27. februar kl. 14 står i antikviteternes tegn, og her udgør højdepunkterne en samling af franske forgyldte bronzer, der er formgivet i årene omkring 1800 og er udført i stilarterne Louis XVI og empire. I front ses et kaminur, som er lavet efter formgiveren Jean-Simon Deverberies (1764-1824) tegning, der i dag befinder sig på ”Bibliothèque Nationale” i Paris. På urkassen sidder en ung kvinde i fjerdragt med et spyd i hånden og en alligator ved sin side. Disse elementer gør, at uret kan tolkes som en allegori over Amerika. Kaminuret kan i lighed med mange andre kunstgenstande fra omkring år 1800 ses som en hyldest til den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseaus ”Homme Naturel”. Læs mere om auktionens antikviteter her.

Se hele udvalget af ældre kunst

Se hele udvalget af antikviteter

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

  • C.A. Jensen: Hans og Bolette Puggaards tre børn. 1827. Signeret. Olie på lærred. 82 x 64 cm. Vurdering: 400.000-600.000 kr.
    C.A. Jensen: Hans og Bolette Puggaards tre børn. 1827. Signeret. Olie på lærred. 82 x 64 cm. Vurdering: 400.000-600.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    4466 x 5671, 25,8 MB
    Download
  • L'Amérique: Directoire-kaminur af forgyldt og patineret bronze, allegori over Amerika. Paris, ca. 1800-1815. Vurdering: 100.000-150.000 kr.
    L'Amérique: Directoire-kaminur af forgyldt og patineret bronze, allegori over Amerika. Paris, ca. 1800-1815. Vurdering: 100.000-150.000 kr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    4593 x 4810, 16,3 MB
    Download

Relateret materiale

  • C.A. Jensen: Hans og Bolette Puggaards tre børn. Sign. C.A. Jensen 1827. Olie på lærred. 82×64 cm. Hammerslag: 1,3 mio. kr. Vurdering: 400.000-600.000 kr.

    Auktion og C.A. Jensen portræt overgår forventninger

    Auktionen for ældre kunst hos Bruun Rasmussen tirsdag eftermiddag overgik forventningerne med flere flotte hammerslag over vurdering. C.A. Jensens portræt af Puggaard-familiens tre børn førte an med et hammerslag på 1.300.000 kr. mod en vurdering på 400.000-600.000 kr.