Gå til indhold
Skandinavisk Forenings enestående samling består af flere end 70 portrætter af nogle af Skandinaviens største kunstnere, bl.a. P. S. Krøyer, H. C. Andersen og Ernst Meyer. Den kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 10. juni.
Skandinavisk Forenings enestående samling består af flere end 70 portrætter af nogle af Skandinaviens største kunstnere, bl.a. P. S. Krøyer, H. C. Andersen og Ernst Meyer. Den kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 10. juni.

Pressemeddelelse -

H.C. Andersen og P.S. Krøyer blev begge tegnet i Rom – nu kommer en række sjældne venskabsportrætter på auktion

Skandinavisk Forenings enestående samling af tegnede venskabsportrætter fra 1800-tallets Rom kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 10. juni. Samlingen består af flere end 70 portrætter af nogle af Skandinaviens største kunstnere og strækker sig over syv årtiers kunsthistorie og flere stilarter – fra dansk guldalder til det moderne gennembrud.

I den bemærkelsesværdige samling finder man bl.a. portrætter, der forestiller H.C Andersen, Johan Thomas Lundbye, Louis Gurlitt, Edvard Collin, Vilhelm Marstrand, Ernst Meyer, Carl Bloch og mange mange flere.

”Vi ser meget frem til at kunne udbyde denne exceptionelle samling af venskabsportrætter. De repræsenterer et helt århundredes dansk og skandinavisk kunst- og kulturhistorie og ikke mindst den interessante historie om tætte venskaber kunstnerne imellem – på tværs og på trods af landegrænser – udtrykt med pen på papir gennem indfølte skildringer af hinanden,” fortæller Julie Arendse Voss, der er specialist og afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

”Blandt højdepunkterne er Albert Küchlers følsomme skildring af hans meget nære ven H. C. Andersen med himmelvendte øjne og Ernst Meyers selvportræt, hvor han skildrer sig selv med langt hår og baret ’a la Nazarene’ og et meget selvbevidst og alvorligt udtryk. Og så er der ikke mindst P.S. Krøyer og Eilif Peterssens portrætter af hinanden: Krøyer, set med Peterssens øjne, som verdensmand med blomst i reversen – og Peterssen, set med Krøyers øjne, som en nysgerrig, lidt distræt, kunstner,” uddyber Julie Arendse Voss.

Således spænder samlingen fra guldalderen i første halvdel af 1800-tallet, over 1860'ernes skandinavisme til det moderne gennembrud i 1880'erne.

Det intime kunstnerfællesskab og venskabsportrætter

I første halvdel af 1800-tallet havde Rom positionen som det absolutte centrum for den europæiske kunstverden. Her havde de tyske malere omkring 1812 dannet et lille fællesskab af kunstnere, kendt under navnet Nazarenerne. De blev en stor inspirationskilde for mange af de danske kunstnere, der kom til Rom.

De tyske kunstnere tegnede og udvekslede selvportrætter og portrætter af hinanden. Disse "Freundschaftsbilder" var et vidnesbyrd om det særlige kammeratskab, der opstod mellem kunstnerne i de første årtier af 1800-tallet – et sammenhold og en menneskelig indlevelse, der også blev vigtige elementer blandt de danske kunstnere.

Bertel Thorvaldsen og Skandinavisk Forening

Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) havde boet i Rom siden 1797 og stod som et vigtigt bindeled mellem de nordiske og tyske kunstnere. Blandt andet påvirket af de tyske romantikeres idealer blev "De Danskes Bogsamling” grundlagt i Rom i 1833 på initiativ af digteren Ludvig Bødtcher og med opbakning fra Thorvaldsen. I årtier fungerede dette "bibliotek" og den lokale Caffé Greco som en social og kulturel "ambassade" for de danske kunstnere, der opholdt sig i Rom – deres første kontaktpunkt ved ankomsten, hvor de modtog deres post, læste aviser hjemmefra og socialiserede med gamle og nye venner.

I midten af 1800-tallet var der tre sådanne nordiske biblioteker i Rom – det danske, det svenske og det norske. De blev forenet i 1860 som Skandinavisk Forening (Circolo Scandinavo per Artisti e Scienziati). Sidenhen fik også finske og islandske kunstnere medlemskab af foreningen. Medlemmerne var ikke blot mange af periodens fremtrædende kunstnere, men også digtere, lærde, kunsthistorikere og komponister.

Circolo Scandinavo har siden 1960'erne fungeret som kunstnerhus for professionelt arbejdende kunstnere.

Venskabsportrætterne kommer på Bruun Rasmussens Liveauktion den 10. juni i Lyngby samt på en efterfølgende Onlineauktion den 17. juni. Vurderingerne strækker sig fra 2.000 kr. og op til 200.000 kr. for det dyreste, som er Albert Küchlers meget smukke og fine skildring af H.C. Andersen. Læs mere HER.

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

  • Wilhelm Marstrand- Portræt af J. Th. Lundbye (1818-1848). Bly på papir. 21 x 16 cm.jpg
    Wilhelm Marstrand- Portræt af J. Th. Lundbye (1818-1848). Bly på papir. 21 x 16 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 1032, 106 KB
  • Theodor Bülau- Portræt af August Krafft (1798-1829). Med dedikation. Bly på papir. 12 x 10,5 cm.jpg
    Theodor Bülau- Portræt af August Krafft (1798-1829). Med dedikation. Bly på papir. 12 x 10,5 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 877, 137 KB
  • P.S. Krøyer- Portræt af Eilif Peterssen (1852-1928), 1881. Signeret. Bly på papir. 24 x 16,5 cm.jpg
    P.S. Krøyer- Portræt af Eilif Peterssen (1852-1928), 1881. Signeret. Bly på papir. 24 x 16,5 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 1111, 114 KB
  • Lorenz Frølich- Portræt af Frederik Rohde (1816-1886), 1847. Signeret. Bly på papir. 26.5 x 21 cm.jpg
    Lorenz Frølich- Portræt af Frederik Rohde (1816-1886), 1847. Signeret. Bly på papir. 26.5 x 21 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 939, 125 KB
  • Lorenz Frølich- Portræt af Ernst Meyer (1797-1861), 1847. Signeret. Bly på papir. 20 x 15,5 cm.jpg
    Lorenz Frølich- Portræt af Ernst Meyer (1797-1861), 1847. Signeret. Bly på papir. 20 x 15,5 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 973, 109 KB
  • Ernst Meyer- Selvportræt med baret, Rom 1830. Bly på papir monteret på pap. 20,5 x 18,5 cm.jpg
    Ernst Meyer- Selvportræt med baret, Rom 1830. Bly på papir monteret på pap. 20,5 x 18,5 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 791, 131 KB
  • Carl Bloch- Portræt af Edvard Collin (1808-1886). Sign. C. Bl. Sepia, pen og lavering på papir. 29,5 x 19,5.jpg
    Carl Bloch- Portræt af Edvard Collin (1808-1886). Sign. C. Bl. Sepia, pen og lavering på papir. 29,5 x 19,5.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 1122, 111 KB
  • Albert Küchler- Portræt af H.C. Andersen (1805-1875), 1834. Signeret. Bly på papir. 11 x 8 cm.jpg
    Albert Küchler- Portræt af H.C. Andersen (1805-1875), 1834. Signeret. Bly på papir. 11 x 8 cm.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    750 x 997, 144 KB
  • Venskabsportrætter-4.jpg
    Venskabsportrætter-4.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3264 x 1810, 1,61 MB