Gå til indhold
Invitation til jubilæumsfest: ​10 år med Netauktioner i Aarhus

Pressemeddelelse -

Invitation til jubilæumsfest: ​10 år med Netauktioner i Aarhus

Vær med til at fejre Bruun Rasmussens jubilæum, når vi holder åbent hus i vores afdeling i Aarhus lørdag den 30. marts kl. 10-16.

Danske designklassikere, hip samtidskunst og sjældne antikviteter – det er aldrig kedeligt at besøge vores afdeling på Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Nu er der gået 10 år siden, at vi for første gang slog dørene op til bygningen, der engang husede Aarhus Maskinfabrik og siden 2009 har dannet ramme om vores auktioner i Jylland.

Vi fejrer jubilæet med et brag af en fest og byder på oplæg, udstillinger og lidt godt til ganen undervejs. Dagen igennem kan du også gå på opdagelse i udvalget af genstande på den aktuelle jubilæumsauktion, få et interview med en af husets eksperter og blive inspireret til en ny boligindretning.

Program

Kl. 10: Dørene åbne
Peter Larsen Kaffe & lune croissanter

Kl. 12: Velkomst ved adm. direktør Jakob Dupont

Kl. 12.15: ”10 år med auktioner i Aarhus”
En samtale mellem Frederik Bruun Rasmussen og vurderingschef Peter Beck

Kl. 13: ”Min personlige kunsthistorie”
Foredrag af billedkunstner og forfatter Martin Bigum

Kl. 14: Live Jazz
98 Parker Points

Kl. 16: Tak for i dag!

Udstillinger

”Et liv med pensel og lærred”
Verner Pedersens samling af Albert Bertelsens værker. Læs mere her

”I godt selskab”
Thomas Helmig – 30 turnébilleder af fotografen Jakob Mark. Læs mere her

”Kvalitet på nettet”
Oplev de spændende værker, møbler og samlerobjekter fra jubilæumsauktionen

”Gammelt, men nyt”
Få inspiration til, hvordan du kombinerer moderne kunst og design med unikke antikviteter

”Byd foråret indenfor”
Se de smukke dekorationer fra Blomsterværket Pindstrup

Værksted

”Nyt liv til klassikerne”
Oplev Balderus Stoleflet i arbejde

Emner

Regions


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

  • Bruun Rasmussen fejrer 10-års jubilæum i Aarhus lørdag den 30. marts kl. 10-16.
    Bruun Rasmussen fejrer 10-års jubilæum i Aarhus lørdag den 30. marts kl. 10-16.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 1240, 3,66 MB
    Download

Relateret materiale