Gå til indhold
Et aldrig før udgivet kassettebånd med interview af John Lennon og Yoko Ono fra deres berømte vinterophold i Thy i 1970 blev tirsdag aften solgt på auktion hos Bruun Rasmussen. Hammerslaget lød på 370.000 kr.
Et aldrig før udgivet kassettebånd med interview af John Lennon og Yoko Ono fra deres berømte vinterophold i Thy i 1970 blev tirsdag aften solgt på auktion hos Bruun Rasmussen. Hammerslaget lød på 370.000 kr.

Pressemeddelelse -

Kassettebånd med Lennon-interview netop solgt på auktion

Et aldrig før udgivet kassettebånd med interview af John Lennon og Yoko Ono fra deres berømte vinterophold i Thy i 1970 blev tirsdag aften solgt på auktion hos Bruun Rasmussen. På den 33 minutter lange optagelse kan man bl.a. høre samtalen mellem det celebre par og de fire 16-årige danske skoledrenge, der fik lov at interviewe parret, samt det aldrig udgivne nummer ”Radio Peace“. Hammerslaget lød på 370.000 kr.

I slutningen af december 1969 dukkede John Lennon og Yoko Ono pludselig op i det snedækkede Thy. Fire 16-årige danske skoledrenge fik lov at interviewe parret til det lokale skoleblad, og de har tirsdag aften omkring 50 år efter solgt kassettebåndet med interviewet og det aldrig udgivne nummer ”Radio Peace“ på auktion hos Bruun Rasmussen. Hammerslaget lød på 370.000 kr.

”Den unikke oplevelse og det engagement, der har været blandt vores medarbejdere, for at orkestrere salget af John Lennon-båndet, cementerer endnu engang Bruun Rasmussen som værende et internationalt auktionshus, der ikke alene mønstrer verdenspressen, men også internationale kunder og imponerende hammerslag,” siger Alexa Bruun Rasmussen, direktør for branding hos Bruun Rasmussen.

Tilstede under auktionen sad én af de fire skoledrenge, Karsten Højen, der i dag er en mand på 68 år. Han var og er optaget af det fredsbudskab, Lennon og Ono repræsenterede - et budskab, som han ønsker at bringe videre ved at lade kassettebåndet skifte hænder.

”Jeg er glad for at kassettebåndet og billederne er kommet i hænderne på en ny ejer. Mødet med John Lennon og Yoko Ono har haft stor betydning for vores liv, fordi vi opfattede dem som en slags politiske profeter og fredssymboler. Jeg håber, at den nye ejer vil få glæde af at lytte til vores samtale og blive inspireret på samme måde, som vi gjorde for 50 år siden,” siger Karsten Højen.

Sammen med båndet følger en lang række fotografier fra mødet, fotograferet af en anden af de fire drenge, Jesper Jungersen. Her ser man blandt andet John Lennon og Yoko Ono sidde henslængt i en sofa iført uldsokker og med fødderne oppe på sofabordet sammen med Yoko Onos femårige datter Kyoko.

En optagelse af Lennons bemærkelsesværdige besøg i Thy

De fire 16-årige skolekammerater fik en oplevelse for livet, da de fik overtalt skoleinspektøren på Skovgårdsskolen ved Brovst til at lade dem kvitte det normale skolearbejde for at interviewe John Lennon, efter at have læst i avisen, at John Lennon og Yoko Ono befandt sig i Nordjylland. De prøvede lykken og bankede på døren, og til al held lykkedes det dem at komme ind og møde deres idoler.

Den enestående båndoptagelse vidner om, at der var god kemi fra starten mellem drengene og det berømte par, samtalen er overraskende uformel og afslappet, og der bliver talt om alt fra hårlængde og venskaber til fredsvisioner og generationskløfter.

Under seancen danser det lille eksklusive selskab også om juletræet, og man kan på båndoptagelsen høre John Lennon og Yoko Ono nynne med på danske julesange. På et tidspunkt finder John Lennon en guitar frem og synger ”Give Peace a Chance“ og det uudgivne nummer ”Radio Peace“.

Læs den fulde historie om de fire skoledrenges møde med John Lennon HER.

Find mere information omkring det solgte kassettebånd HER.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • John Lennon_2.jpg
    John Lennon_2.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6527 x 4891, 4,61 MB
  • 7081-903.tif.jpg
    7081-903.tif.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6012 x 4314, 3,1 MB
  • 7080-903.tif.jpg
    7080-903.tif.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6079 x 3954, 3,55 MB
  • John Lennon_1.jpg
    John Lennon_1.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6403 x 3876, 1,88 MB