Gå til indhold
Drengene fra bandet PATINA gæster den 3. november Bruun Rasmussen til en snak om elguitarer. Det sker som optakt til auktionshusets kommende onlineauktion den 16. november, hvor en stor og eksklusiv samling af elguitarer kommer under hammeren.
Drengene fra bandet PATINA gæster den 3. november Bruun Rasmussen til en snak om elguitarer. Det sker som optakt til auktionshusets kommende onlineauktion den 16. november, hvor en stor og eksklusiv samling af elguitarer kommer under hammeren.

Pressemeddelelse -

Kom til guitartalk med PATINA og Bruun Rasmussen

Der er dømt kræs for musiknørder og lir på strengene, når medlemmer fra bandet PATINA den 3. november gæster Bruun Rasmussen til en snak om elguitarer og adskillige demonstrationer af de forskellige guitarers lyde og særegenheder. Arrangementet er åbent for alle og er en unik mulighed for at høre drengene fra PATINA på en måde, som man ikke kan andre steder. Det sker som optakt til auktionshusets kommende onlineauktion, hvor en stor og eksklusiv samling af elguitarer kommer under hammeren.

Snart får man chancen for at erhverve sig et elektronisk musikikon, når Bruun Rasmussen den 16. november får en enestående og imponerende samling af elguitarer på auktion.

Vil man blive klogere på de udbudte instrumenter bør man dog lægge vejen forbi auktionshuset allerede den 3. november, hvor musikerne Mathias, Frederik og Gregers fra det populære band PATINA gæster Bruun Rasmussen til en åben talk og musikalske toner. Sammen med vurderingsspecialist Frederik Plum vil de dykke ned i elguitarernes komplekse og mærkværdige verden og teste flere af de udbudte instrumenter.

Guitaren er et vigtigt instrument i jazz, blues, rock, heavy metal og popmusik, og instrumentet taler derfor ind i vor tid og til de fleste musikalske mennesker. Her lægger vi den historiske interesse og nostalgien oven i. Hvem har ikke koncertminder med en lækker guitarsolo? Samlingen, som kommer på auktion, repræsenterer så mange aspekter af musikkens udvikling og muligheder, og det vil vi se nærmere på,” fortæller Frederik Plum.

Frederik Plum og PATINA nørder igennem på guitar

Under talken vil de fire musikentusiaster bl.a. komme ind på, hvad der adskiller de forskellige instrumenter fra hinanden, hvorfor man vælger ældre instrumenter frem for nye, og om deres egne præferencer, når de står på scener landet over. Der vil i løbet af samtalen være adskillige demonstrationer af de forskellige guitarer og bassers lyde og særegenheder.

Guitareventen finder sted i Bruun Rasmussens nye udstillingslokaler i Lyngby. Der serveres øl og vin under arrangementet. Det er gratis, og alle er velkomne!

Elguitarer fra strengeinstrumentets hotteste årtier

Den udbudte samling kommer fra Carl Aage Axel Laursen (1945-2021), der som lydtekniker var et musikalsk menneske med en stor viden om elguitaren og ikke mindst en passioneret samler. I samlingen finder man elguitarer fra strengeinstrumentets hotteste årtier og af verdens bedst kendte fabrikater og konkurrerende firmaer med ikonstatus som Gibson, Fender, Rickenbacker, Burns, det danske Mørch og det mytiske Minarik. Flere af disse er i original stand og rummer en stor fortælling med en musikalsk spændvidde fra The Beach Boys til Metallica.

”Samlingen er helt unik og rummer flere klenodier og mange interessante fortællinger. Uanset om man er til den ældre eller den nyeste guitarsound, er nostalgiker eller bare holder af elguitaren, så vil samlingen både være en tidsrejse og en følelsesmæssig tur nedad ”memory lane” for de fleste. Det er med stor fornøjelse, at vi kan være med til at bringe samlingen videre fra en musikalsk og passioneret samler,” fortæller Frederik Plum.

Alle guitarer fra samlingen kommer efterfølgende på Bruun Rasmussens onlineauktion den 16. november kl. 20. Man kan allerede nu byde med på de udbudte emner HER.

Dyk meget mere ned i de udbudte elguitarers historier HER.


Hvad: Guitarevent med Mathias, Frederik og Gregers fra bandet PATINA og vurderingsspecialist hos Bruun Rasmussen, Frederik Plum

Hvornår: 3. november kl. 17-19

Adresse: Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Nørgaardsvej 3, 2800 Kongens Lyngby

Andet: Arrangementet er gratis og alle er velkomne!

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kontakt

Kirstine Dam Olsen

Kirstine Dam Olsen

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum