Gå til indhold
Værket "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" fra 1892 blev mandag aften solgt for hele 4 mio. kr. på Bruun Rasmussens Liveauktion.
Værket "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" fra 1892 blev mandag aften solgt for hele 4 mio. kr. på Bruun Rasmussens Liveauktion.

Pressemeddelelse -

Mesterværk af skagensmaler P.S. Krøyer solgt for 4 mio. kr.

Et impressionistisk mesterværk af den berømte skagensmaler P.S. Krøyer har netop fundet sin nye ejer på Bruun Rasmussens Liveauktion. Værket "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" fra 1892 blev solgt for hele 4 mio. kr.

Maleriet er ifølge auktionshuset et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker. Her skildres en særlig sommerdag i haven ved Madam Bendsens hus i Skagen, hvor P.S. Krøyer og hans hustru, Marie Krøyer, tilbragte sommeren kort efter deres bryllupsrejse til Italien.

”Salget af 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' vidner om den fortsatte fascination og værdsættelse af P.S. Krøyers kunst. Værket er fra en af de lykkeligste perioder i Krøyers liv, hvor kærligheden til både kunsten og Marie blomstrede. Det er et fantastisk maleri, som på smukkeste vis demonstrerer Krøyers evne til fange stemningen og øjeblikket. Man kan nærmest dufte græsset og mærke solens varme,” fortæller Julie Arendse Voss, afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker og noget af det ypperste inden for friluftsmaleriet. I motivet fremstår Marie Krøyer som en del af naturen, elegant bøjet over en blomst i et hav af lysende mælkebøtter.

Krøyers lykkelige periode

P.S. Krøyers maniske sind satte tydelige spor i hans sidste leveår, og flere af hans kendte værker ses i dag som afspejlinger af hans indre kampe. Krøyer havde imidlertid også harmoniske perioder, særligt i de første år af ægteskabet med kunstnerkollegaen Marie Krøyer. De blev gift i 1889 og tog efterfølgende på en længere bryllupsrejse til Italien. I 1891 vendte de tilbage til Danmark og lejede de følgende somre madam Bendsens hus i Skagen.

Dette blev en meget frugtbar periode i Krøyers liv – både personligt og kunstnerisk. Fra sommeren 1892 stammer også et af Krøyers allermest berømte værker ”Sommeraften ved Skagen” med Merie Krøyer stående i vandkanten på stranden i en lang hvid sommerkjole med hunden Rap ved sin side i den helt specielle aftenstemning – ’den blå time ’ – som blev så karakteristisk for Krøyers kunst fra perioden.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

  • P. S. Krøyer- "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen". Sign. S.K. 22 Juni 1892. Olie på træ. 23 x 33.jpg
    P. S. Krøyer- "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen". Sign. S.K. 22 Juni 1892. Olie på træ. 23 x 33.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4333 x 3462, 13,9 MB
  • Julie Arendse Voss, afdelingsleder, ældre kunst.jpg
    Julie Arendse Voss, afdelingsleder, ældre kunst.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1637 x 977, 269 KB