Gå til indhold
P.S. Krøyers værk med tre fiskere, der trækker en båd ved strandkanten endte med et imponerende hammerslag på 2,85 mio. kr.
P.S. Krøyers værk med tre fiskere, der trækker en båd ved strandkanten endte med et imponerende hammerslag på 2,85 mio. kr.

Pressemeddelelse -

Millionhammerslag på den store skagensmaler, P.S. Krøyer

Der var rift om skagenskunsten på Bruun Rasmussens Liveauktion mandag aften, da en række værker af de største skagensmalere kom under hammeren. Auktionen ”Nordisk lys – kunstnerkolonien på Skagen” kunne præsentere et væld af højdepunkter fra den berømte kunstnerkoloni, hvor især P.S. Krøyers værker var i høj kurs, da hele tre af den berømte malers værker fik million-hammerslag – det højeste på hele 2,85 mio. kr.

Buddene fløj gennem salen, da en enestående samling af skagenskunst kom på auktion hos Bruun Rasmussen mandag aften. Auktionen viste endnu en gang, at værker af de danske og skandinaviske malere, der i slutningen af 1800-tallet samlede sig på Danmarks nordligste punkt og dannede den berømte kunstnerkoloni, stadig er særdeles eftertragtede blandt danske og internationale købere.

Aftenens højdespringer

Aftenens absolutte højdepunkt blev et stemningsfyldt maleri fra 1885 af P.S. Krøyer med tre fiskere, der trækker en båd langs strandbredden. Værket var vurderet til 2-2,5 mio. kr., men endte med et imponerende hammerslag på hele 2,85 mio. kr.

To andre værker løb ligeledes med millionhammerslag. Her høstede motivet af en nøgen dreng, der leger i vandkanten flere bud og endte med et flot hammerslag på 1 mio. kr. Et andet stemningsfyldt maleri af P.S. Krøyer skildrende fire fiskere og en robåd på strandbredden var også eftertragtet, og endte ligeledes med et hammerslag på 1 mio. kr.

”Vi er meget tilfredse med salget her til aften. P. S. Krøyers brug af lys og farve og hans evne til at indfange øjeblikket gør ham til stadighed til en af de mest eftertragtede skagensmalere. Hans enestående måde at fremstille lys og atmosfære i skildringerne af fiskerne, strandlivet og landskabet i Skagen er stærkt repræsenteret i aftenens solgte værker,” fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder og specialist hos Bruun Rasmussen.

Skagenskunstens centrale skikkelse

Peder Severin Krøyer (1851-1909) var en af de mest fremtrædende danske malere og en central skikkelse i kunstnerkolonien på Skagen. Han betragtes i dag som en af Danmarks mest betydningsfulde malere, og hans værker er udstillet på mange af de største danske kunstmuseer, herunder Skagens Museum, Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling.

P.S. Krøyers evne til at indfange lysets skiftende nuancer og hans skildringer af livet i Skagen har sikret ham en varig plads i kunsthistorien. I 2021 var han genstand for en seperatudstilling på Museé Marmottan Monet i Paris med titlen ”The Blue Hour of Peder Severin Krøyer“.

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

  • P.S. Krøyer solgt for 2.850.000 kr.jpeg
    P.S. Krøyer solgt for 2.850.000 kr.jpeg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,15 MB
  • P. S. Krøyer- "Tre på Skagens Sønderstrand bagefter hverandre gaaende Fiskere". 1885. Sign. S.K. Skagen. Olie på lærred. 48 x 52.jpeg
    P. S. Krøyer- "Tre på Skagens Sønderstrand bagefter hverandre gaaende Fiskere". 1885. Sign. S.K. Skagen. Olie på lærred. 48 x 52.jpeg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1280 x 1193, 582 KB
  • P. S. Krøyer- Fiskere ved en båd på Skagen Nordstrand. Sign. S. Krøyer Skagen 91. Olie på træ. 31 × 41.jpeg
    P. S. Krøyer- Fiskere ved en båd på Skagen Nordstrand. Sign. S. Krøyer Skagen 91. Olie på træ. 31 × 41.jpeg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1280 x 896, 417 KB
  • P. S. Krøyer- "Nøgen dreng, set bagfra, i trampende løb lidt ud i vandet." Sign. S K. 92. Olie på træ. 32,5 x 22,5.jpeg
    P. S. Krøyer- "Nøgen dreng, set bagfra, i trampende løb lidt ud i vandet." Sign. S K. 92. Olie på træ. 32,5 x 22,5.jpeg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    902 x 1280, 369 KB