Gå til indhold
Et originalt digt af H.C. Andersen kommer, sammen med en stambog og et originalt digt af Adam Oehlenschläger, på auktion hos Bruun Rasmussen.

Pressemeddelelse -

Originalt digt af H.C. Andersen er dukket op – nu kommer det på auktion

H.C. Andersens eventyr er blandt verdens mest elskede og oversatte værker. Nu får man en unik mulighed for at erhverve et originalt digt af den verdensberømte forfatter, når det kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 13. april.

Digtet er skrevet i 1849 i en stambog, som har tilhørt Franziska Wiborg (1833–1912), senere kendt som Majorinde von Rosen.

Ud over digtet af Andersen rummer stambogen også et originalt bidrag fra den berømte digter Adam Oehlenschläger samt flere indslag fra kunstnere, der gæstede Franziska Wiborgs barndomshjem, beliggende på hjørnet af Amaliegade og Fredericiagade i København.

“Det er yderst sjældent, at nye tekster af H.C. Andersen dukker op. Derfor er det her et helt særligt fund,”fortæller bogspecialist hos Bruun Rasmussen, Sarah Sauer. ”Den lille stambog, hvori digtet er bevaret, giver et enestående indblik i det københavnske borgerskabs dagligdag i guldalderen. Den lader os få en idé om livet for en ung kvinde, hvis hjem blev besøgt af kulturelle fyrtårne som Andersen og Oehlenschläger. Digtene har tidligere kun været kendt gennem von Rosens erindringer – men nu er de originale tekster altså dukket op,” fortæller Sarah Sauer.

I sine erindringer beskriver Franziska Wiborg blandt andet møderne med H.C. Andersen, hvor hun fortæller, hvordan han “glædede os med at læse sine dejlige Eventyr højt for os”, men bemærker samtidig, at han ikke var nogen stor oplæser: “hans Stemme var heller ikke smuk”. På trods af denne vurdering, husker hun ham som ’umaadelig elskværdig.’

Stambogen, hvori digtet er bevaret, repræsenterer en tradition med rødder tilbage til 1600-tallet, der især var populær i 1800-tallet, og giver et sjældent indblik i både digterens personlige omgangskreds og guldalderens kulturelle liv.

”Disse bøger fungerede som en form for venskabs- eller gæstebøger, hvor samtidens kunstnere og bekendte bidrog med korte digte eller kunstneriske bidrag,” fortæller Sarah Sauer.

Digtet lyder:

”Hvad Barnet drømte som Rosenknop /
Den unge Rose os ruller op /
Den staaer saa aandigt, saa hjerteligt, /
Den selv et vores Herres Skjønheds Digt.”

Stambogen og digtene fra H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger sælges samlet og er vurderet til 30.0000 kr. De kommer på Bruun Rasmussens Onlineauktion den 13. april, og man kan byde med HER.

Emner

Kategorier

Regions


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Hans Christian Andersen, Adam Oehlenschläger- Original H.C. Andersen poem in Franziska von Rosen's guest book + poem by Oehlenschläger + two drawings.....tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    4854 x 3311, 17,2 MB
  • Hans Christian Andersen, Adam Oehlenschläger- Original H.C. Andersen poem in Franziska von Rosen's guest book + poem by Oehlenschläger + two drawings..tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    2772 x 3356, 17 MB
  • Hans Christian Andersen, Adam Oehlenschläger- Original H.C. Andersen poem in Franziska von Rosen's guest book + poem by Oehlenschläger + two drawings...tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    3045 x 3062, 9,9 MB
  • Hans Christian Andersen, Adam Oehlenschläger- Original H.C. Andersen poem in Franziska von Rosen's guest book + poem by Oehlenschläger + two drawings....tif
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    4367 x 2962, 14,9 MB