Gå til indhold
Få et vurderingsbesøg af eksperter fra det danske auktionshus Bruun Rasmussen, når de turnerer i området omkring Flensborg fra d. 28. februar-2. marts.
Få et vurderingsbesøg af eksperter fra det danske auktionshus Bruun Rasmussen, når de turnerer i området omkring Flensborg fra d. 28. februar-2. marts.

Pressemeddelelse -

Pressemeddelelse: Har du guld i gemmerne? Auktionshuset Bruun Rasmussens eksperter besøger Flensborg.

Ligger du inde med kunst, design, antikviteter, smykker, armbåndsure eller samlerobjekter, som skal videre til nye ejere? Fra den 28. februar til den 2. marts har du mulighed for at få et vurderingsbesøg af eksperter fra det anerkendte, danske auktionshus Bruun Rasmussen, når de turnerer i området omkring Flensborg.

Har du sommetider overvejet, hvad dine genstande mon er værd? Fra den 28. februar til den 2. marts kan du få stillet din nysgerrighed, når Bruun Rasmussens eksperter kommer til Flensborg og omegn og besøger private hjem.

Bruun Rasmussen oplever i øjeblikket en høj efterspørgsel blandt købere, og besøget er således en oplagt mulighed for at få ryddet op i gemmerne og overveje, om dine ting skal sættes på auktion.

Netop nu er der stor efterspørgsel på både danske og internationale designmøbler, CoBrA-kunst, tyske og danske malerier fra begyndelsen af 1800-tallet samt smykker, eksklusive vine og armbåndsure,” fortæller Nick Messmann, der er vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen.

Som en del af Bonhams’ globale netværk har Bruun Rasmussen en stor, international køberskare og afholder ugentlige Netauktioner samt fire årlige Traditionelle Auktioner i København, hvor særligt eksklusive genstande kommer under hammeren. Hvem ved – måske søger en interesseret køber efter lige netop dine genstande?

Vurderingsbesøget er gratis og uforpligtende.

For mere information eller aftale om en vurdering med henblik på salg på auktion, kontakt venligst:

Nick Messmann på tlf.: +45 8818 1232 / e-mail: nic@bruun-rasmussen.dk

Simon Skals på tlf.: +45 8818 1129 / e-mail: sis@bruun-rasmussen.dk

Om Bruun Rasmussen Kunstauktioner – Part of the Bonhams Network

Gennem 75 år har Bruun Rasmussen Kunstauktioner svinget auktionshammeren over kunst, antikviteter, design, smykker, armbåndsure og samlerobjekter i hjertet af København. Det var Arne Bruun Rasmussen, der i 1948 grundlagde auktionshuset i Bredgade 33, og indtil 2022 var familien Bruun Rasmussen ejere af virksomheden. I dag er virksomheden ejet af det britiske Bonhams – et af verdens ældste og førende auktionshuse.

Emner

Kategorier


”Første, anden, tredje. Solgt til fruen på første række“. Gennem 75 år har Bruun Rasmussen Kunstauktioner svinget auktionshammeren over kunst, antikviteter, design, smykker, armbåndsure og samlerobjekter i hjertet af København. Det var Arne Bruun Rasmussen, der i 1948 grundlagde auktionshuset i Bredgade 33, og indtil 2022 var familien Bruun Rasmussen ejere af virksomheden. I dag er virksomheden ejet af det britiske Bonhams – et af verdens ældste og førende auktionshuse.

Som en del af Bonhams hviler Bruun Rasmussen på et globalt netværk til gavn for både kunsten og kunderne, der har fået adgang til langt flere auktioner og markedets bedste hammerslag. Målet er til stadighed atmanifestere Bruun Rasmussen som et eftertragtet auktionshus med den højeste sagkundskab inden for vurdering og salg. Bonhams og Bruun Rasmussen deler kerneværdierne viden, troværdighed, engagement og fornyelse, og det gamle københavnske auktionshus bliver således ført videre i den velkendte ånd under Bonhams vinger.

Med den administrerende direktør Jakob Dupont i spidsen er der gennem årene gennemført en omfattende digitalisering, der har gjort auktionshuset til en markant spiller på det internationale marked. Med en solid erfaring og en indgående viden suppleret med den mest professionelle rådgivning og vurderingsservice er virksomheden bindeled mellem sælgere og interesserede købere fra hele verden. Hvert år sælges 70.000 unikke kunstgenstande på de tre typer auktioner – Traditionel Auktion og de to onlinebaserede Netauktion og Direkte Auktion.

  • Pressefoto_Bruun Rasmussen Kunstauktioner
    Pressefoto_Bruun Rasmussen Kunstauktioner
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8000 x 4500, 20 MB