Gå til indhold
Mød Bruun Rasmussens urspecialister, når de tager på vurderingsturné i Jylland og på Fyn
Mød Bruun Rasmussens urspecialister, når de tager på vurderingsturné i Jylland og på Fyn

Pressemeddelelse -

Pressemeddelelse: Har du guld i gemmerne? Mød Bruun Rasmussens eksperter

Ligger du inde med vintage- eller armbåndsure, som skal videre til nye ejere? Den 20.-22. april kan du møde Bruun Rasmussens urspecialister, når de turnerer Fyn og Jylland.

Her vil auktionshusets eksperter være klar til at besøge dig i dit private hjem og vurdere dine genstande. De oplever i øjeblikket en høj efterspørgsel på både vintageure og nyere armbåndsure, og vurderingsdagene er således en oplagt mulighed for at få stillet din nysgerrighed på, hvad dit ur er værd.

Bruun Rasmussen har en stor, international køberskare og afholder ugentlige Netauktioner samt fire årlige Traditionelle Auktioner, hvor særligt eksklusive genstande kommer under hammeren. Hvem ved – måske søger en interesseret køber efter lige netop dine genstande?

Vurderingen er gratis og uforpligtende. Bruun Rasmussen overholder alle Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forbindelse med et besøg.

For yderligere information eller aftale om en vurdering, kontakt venligst:

Vilhelm Islandi Bramsen på tlf.: 8818 1239 / e-mail: vib@bruun-rasmussen.dk

Frederik Plum på tlf.: 8818 1168 / e-mail: fp@bruun-rasmussen.dk

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.