Gå til indhold
Et maskinskrevet brev fra Sigmund Freud, dateret 25. marts 1927, som har været bevaret i Freud-familiens eje lige siden. Vurdering: 50.000 kr.

Pressemeddelelse —

Private breve fra Sigmund Freud på auktion: Et sjældent indblik i psykoanalytikerens liv

To personlige breve fra Sigmund Freud og et kort fra hans hustru, Martha Freud, kommer på Liveauktion hos Bruun Rasmussen den 17. november. Hilsnerne har været bevaret i den danske gren af Freud-familien gennem generationer, og spænder fra en humoristisk kommentar om familiens håndskrift og kærlighedsliv til et vidnesbyrd om tab og forfølgelse under Anden Verdenskrig.

Sigmund Freud er kendt som psykoanalysens grundlægger, men i de to breve træder han frem som onkel, grandonkel og familiemenneske. Med humor kommenterer han familiens håndskrift og skriver fortroligt om niecens ægteskab, ligesom han sender en vittig hilsen til sin blot etårige grandnevø. Hertil kommer et kort fra hans hustru, Martha Freud, efter hans død i London i 1939. De tre effekter kommer på auktion hos Bruun Rasmussen med vurderinger på henholdsvis 50.000, 50.000 og 10.000 kr.

”Det er lidt af en verdensbegivenhed, når breve af den her karakter kommer frem efter at have været bevaret i familien gennem generationer. De giver en direkte forbindelse til en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tænkere og et sjældent indblik i Freud som menneske, hans nære relationer og de bekymringer, der optog ham uden for arbejdet. Samtidig rækker brevene ud over den personlige historie og giver et konkret, menneskeligt indblik i en familie, hvis skæbne blev forbundet med nogle af Europas mørkeste kapitler,” siger Ralph Lexner, specialist hos Bruun Rasmussen.

Freud med humor og personlige bekymringer

I et maskinskrevet og håndsigneret brev fra 1927 skriver Freud til sin niece Margarete, kaldet Gretl, datter af hans søster Marie, kaldet Mitzi. Gretl giftede sig med forfatteren Erwin Magnus og bosatte sig i Danmark, hvor Freud-familien fik sine danske rødder. I brevet gør Freud sig lystig over Gretls søster Lillys ulæselige håndskrift, som han sammenligner med billeder på et galleri set gennem et fint gitter, inden han konstaterer: ”Men der findes jo også skrivemaskiner”. Han kommer også ind på Gretls ægteskab med Magnus og omtaler Georg Brandes, som han var blevet introduceret til gennem hende.

Et andet brev, dateret 18. oktober 1925, er skrevet til Freuds grandnevø Max Michael Maurice Freud Magnus, der dengang kun var omkring et år gammel. Freud driller ham med en tidlig interesse for det modsatte køn og vedlægger en amerikansk pengeseddel som bidrag til udgifterne ved drengens første bekendtskab.

Martha Freud skriver om sorg og savn

Freuds hustru Martha er afsender på det sidste kort, dateret 25. oktober 1939, med en personlig hilsen til Gretl efter Sigmund Freuds død i London. Hun takker for familiens varme deltagelse og beskriver den overvældende medfølelse, der er strømmet til fra hele verden, men også om sin egen dybe sorg. Hun fortæller desuden om fire af Freuds søstre, som familien har mistet kontakten til, og som senere blev deporteret og myrdet under Holocaust.

Brevene og kortet kommer på Liveauktion hos Bruun Rasmussen den 17. november. Tilsammen giver korrespondancen et indblik i mennesket bag de kendte teorier og det intellektuelle eftermæle, samtidig med at den sætter Freuds familieliv og personlige historie i forbindelse med nogle af det 20. århundredes afgørende begivenheder.

Relaterede links

Emner

Regions


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Brev_fra_Freud_16-9.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 194 KB
  • Brev fra Freud til Gretl.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1392 x 2000, 238 KB
  • Brev fra Martha Freud til Gretl.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1539 x 2000, 234 KB
  • Brev fra Freud.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1392 x 2000, 238 KB
  • Brev fra Freud til nevø.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1468 x 2000, 363 KB