Gå til indhold
Rekordhøjt hammerslag på portvin

Pressemeddelelse -

Rekordhøjt hammerslag på portvin

Torsdag aften blev der slået rekord i vinverdenen, da auktionshuset Bruun Rasmussen solgte en kasse med portvin fra producenten Quinta Do Noval fra marken ”National“ i den legendariske årgang 1963 for et svimlende hammerslag på 320.000 kr. Det er det højeste hammerslag på portvin nogensinde i Skandinavien.

Kassen indeholder 10 flasker af de kostbare dråber fra portvinsproducenten Quinta Do Noval, der ligger i den smukke Douro-dal i det nordlige Portugal. Siden 1715 er der her blevet lavet portvin, og denne producent har en ikonisk status i vinverdenen.

Kassen blev købt på onlineauktion af en skandinavisk samler, der havde øje for, at netop denne portvin betragtes som den bedste, der nogensinde er lavet. Det skyldes ikke alene årgangen 1963, men også at druerne er dyrket på marken National”, fortæller Thomas Rosendahl Andersen, der er leder af vinafdelingen hos Bruun Rasmussen.

Det særlige ved marken ”National“ er, at den i modsætning til de fleste vinmarker i Europa gennem tiden har formået at undgå vinlusen Phylloxera vastatrix, der raserede i bølger fra 1860’erne og betød en katastrofe for tusindvis af vinbønder på tværs af landegrænser. Hvorfor netop marken ”National“ undslap alle bølger af de ødelæggende insekter er uvist, men det betyder, at vinstokkene her er mere end 150 år gamle. Det giver netop portvinen “Quinta Do Noval Vintage Port Nacional“ sin legendariske kvalitet, smag og ikonstatus.

Torsdagens hammerslag var indenfor kategorien vin det andet højeste i Bruun Rasmussens historie. Førstepladsen har 12 flasker La Tâche Grand Cru fra Domaine de la Romanée Conti i årgangen 1978, der blev solgt for et rekordhammerslag på 480.000 kr. tilbage i 2020.

Emner

Kategorier


“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

  • 10 bts. Quinta Do Noval Vintage Port "Nacional" 1963 Owc
    10 bts. Quinta Do Noval Vintage Port "Nacional" 1963 Owc
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2729 x 2662, 1,97 MB