Sælsomme Hammershøi under hammeren

Det er nu 100 år siden, at den verdensberømte danske maler Vilhelm Hammershøi (1864-1916) døde. Bruun Rasmussen Kunstauktioner kommer hele vejen rundt om hans virke med hele otte værker på den kommende internationale auktion i Bredgade. De udbudte værker giver tilsammen et enestående indblik i det gådefulde ”hammershøiske” formsprog.

"På forårets internationale auktion i Bredgade sætter vi fokus på Vilhelm Hammershøi med en række værker – fra tidlige akademi- og nøgenstudier til et sublimt portræt af hustruen Ida og et landskab fra Gentofte. Kronen på værket er et af hans kendte interiørmalerier med en rygvendt kvinde i færd med at læse fra 1904” udtaler vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Et gådefuldt univers

Hammershøi formår til stadighed at udfordre med sit gådefulde univers. Han er uden tvivl den danske kunstner, der har opnået størst international anerkendelse, og hans værker er repræsenteret på museer verden over – fra Musée d’Orsay i Paris og Royal Academy i London til Guggenheim Museum i New York og The National Museum of Western Art i Tokyo. Herhjemme åbner Ordrupgaard netop nu udstillingen ”Hjemme hos Hammershøi”.

Interessen for kunsten begyndte tidligt for Hammershøi. Han voksede op som grosserersøn i et borgerligt hjem på Frederiksberg og modtog allerede som otteårig tegneundervisning. I 1879 blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og modtog fra 1883 sideløbende undervisning på ”De Frie Studieskoler” af bl.a. skagensmaleren P.S. Krøyer, der på et tidspunkt udtrykte følgende om sin unge elev:

”Jeg har en Elev, som maler ganske mærkeligt. Jeg forstaar ham ikke, tror, at han bliver betydelig, søger ikke at indvirke paa ham.”

Hammershøis motivverden

Hammershøi gentog samme type motiver, og de mest centrale i hans oeuvre er interiøret, landskabet og portrættet, der alle blev udført med den iøjefaldende nedtonede og monokrome farveholdning opbygget af grå og brune toner.

Gennem tiden boede Hammershøi syv forskellige steder i København, og de gamle smukke lejligheder fungerede både som privat hjem og atelier. De kom samtidig til at udgøre motivet for en stor del af hans værker, nemlig de sparsomt møblerede interiørbilleder, der i dag hører til hans mest kendte værker. De er hovedsageligt mennesketomme eller befolket af en enkelt rygvendt kvinde dybt koncentreret om læsning eller dagligdags sysler:

"Jeg har altid syntes, der var saadan en Skønhed over saadan en Stue, selv om der ikke var nogen Mennesker i den, maaske netop, naar der ingen var."

Til sine landskaber hentede han motiverne i de åbne vidder med udsyn over marker eller i skoven, hvor han yndede at gengive træernes mørke trækroner. Den sidste primære motivgruppe består af intense og nærmest æteriske portrætter af nære familiemedlemmer og venner. Her vender figurerne ofte front mod beskueren, men de virker mere til at have blikket rettet mod deres eget indre rum.

Det usagte

Uanset motiv er værkerne alle indhyllede i samme særegne stemning af stilhed, melankoli og fravær, der er svær præcis at sætte fingeren på, men som udgør kernen i Hammershøis samlede værk. Man kan ikke blive klog på, hvilken sindsstemning hans portrætterede figurer befinder sig i, eller hvorfor interiørerne er så tomme, og det er netop denne mangel på fortælling, der får Hammershøis værker til at vedblive med at drage her mere end 100 år efter deres tilblivelse.

Hammershøi var kontroversiel for sin tid. Han brød med den gængse naturalistiske virkelighedsskildring til fordel for et mere stemningsbåret udtryk. Samtidig vakte hans tomme lærreder og manglen på fortælling furore i dansk kunstliv. Skildringen af søsteren Anna i debutværket ”Portræt af en ung Pige” blev udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1885, og Hammershøi fik hurtigt prædikatet ”neurastenisk” maler i en heftig kunstdebat, hvor lægevidenskaben i skikkelse af psykiateren Knud Pontoppidan mente at kunne drage paralleller mellem en nervøs lidelse og den moderne kunsts udøvere. Senere blev Hammershøis værker bortcensureret på det etablerede Charlottenborg, og i protest mod den tilbageskuende kunstverden stiftede Hammershøi ”Den Frie Udstilling” i 1891 sammen med en række andre danske kunstnere.

Kunstneriske inspirationer og fælleskaber

I 2012 placerede Statens Museum for Kunst Hammershøi i en bred europæisk sammenhæng med særudstillingen ”Hammershøi og Europa”. Selv udtalte kunstneren sig kun ganske lidt om sine inspirationskilder, men han har uden tvivl på sine mange rejser til bl.a. Paris, London og Berlin stiftet bekendtskab med internationale kunstretninger. Man kan da også drage paralleller til den amerikanske maler James McNeill Whistler og franskmanden Pierre Puvis de Chavannes. Internationalt vakte Hammershøi tidligt opmærksomhed, og en række af tidens førende kunst- og kulturpersonligheder blev fanget af den særlige ”Hammershøiske” æstetik, heriblandt Pierre-Auguste Renoir, Rainer Maria Rilke, Sergei Diaghilev og Théodore Duret.

Eftersyn: 25.-29. februar i Bredgade 33 i København

Auktion: 1. marts kl. 16 på samme adresse

På eftersynes åbningsdag torsdag den 25. februar kl. 16 byder den franske ambassadør i Danmark, Hans Excellence François Zimeray, velkommen. Efterfølgende er der foredrag om Vilhelm Hammershøi ved kunstkritiker og forfatter, mag.art. Bente Scavenius.

Pressefoto

Vilhelm Hammershøi: Interiør med rygvendt kvinde. Strandgade 30 (1904). Olie på lærred. 70 x 54 cm. Vurdering: 4-6 mio. kr.

Vilhelm Hammershøi: "Landskab fra Kongevejen ved Gentofte" (1892). Olie på lærred. 32 x 46 cm. Vurdering: 1,5-2 mio. kr.

Vilhelm Hammershøi: Portræt af kunstnerens hustru Ida, født Ilsted (ca. 18909. Olie på lærred monteret på lærred. 40 x 32 cm. Vurdering: 1-1,5 mio. kr.