Gå til indhold
Harry Winston diamantarmbånd (1965). Vurdering: 400.000-500.000 kr.
Harry Winston diamantarmbånd (1965). Vurdering: 400.000-500.000 kr.

Pressemeddelelse -

"King of Diamonds" - sjældent Harry Winston-armbånd på auktion

For første gang nogensinde udbyder Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København et eksklusivt diamantarmbånd af den legendariske amerikanske juveler Harry Winston. Armbåndet er designet af Francois Tavernier i 1965 og er vurderet til 400.000-500.000 kr.

Det er med glæde, at vi første gang i auktionshusets historie udbyder et smykke fra Harry Winston. Diamantarmbåndet, som er indbegrebet af Harry Winstons klassiske elegance og stil, er udført af platin og prydet med talrige smaragdslebne diamanter på ca. 22.27 karat. Det er fremstillet af den franske smykkedesigner Francois Tavernier i 1965 og blev i sin tid købt hos Harry Winston på 5th Avenue i New York” udtaler Katrin Mikkelsen Sørensen, smykkeekspert hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

The House of Harry Winston blev grundlagt i New York i 1932 af gemmologen Harry Winston. Han blev hurtigt kendt som ”King of Diamonds” og ”Jeweler to the Stars”, og er manden bag nogle af verdens mest berømte ædelsten. Hans juvelerforretning har designet smykker til kendte og kongelige gennem flere årtier og var verdens første, der udlånte diamanter til en prisvindende skuespillerinde, Jennifer Jones, ved Academy Awards i 1944. Han donerede også den store blå Hope-diamant på 45.52 karat til det naturhistoriske museum The Smithsonian Institute i Washington D.C. i 1958 og var derved med til at grundlægge museets ”National Gem Collection”.

I 1966 sleb Harry Winston den legendariske Taylor-Burton-diamant på 68 karat og juveleren har gennem tiden leveret diamanter til talrige film, herunder ”Gentlemen Prefer Blondes” (1953), hvor Marilyn Monroe nævner Harry Winston i sin berømte sang “Diamonds are a Girl’s Best Friend”. Inden for de senere år har House of Harry Winston holdt traditionen i hævd og bidraget med diamanter til filmen ”Maid in Manhattan” (2002) og tv-serien ”Sex and the City” (1998-2002).

International smykkeauktion

Sommerens internationale smykkeauktion byder også på eksklusive smykker fra såvel danske som internationale juvelerer, bl.a. A. Dragsted, A. Michelsen, Boucheron, Bucherer, Cartier, Georg Jensen, Ole Lynggaard, Tiffany & Co. og Van Cleef & Arpels. Der er også smykker fra historiske perioder som art deco og belle epoque.

Auktionen afholdes hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, Købehavn.

Eftersyn: 24.-29. maj (lukket den 25. maj pga. helligdag)

Smykkeauktion: torsdag 1. juni kl. 16

Se hele udvalget

Related links

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


  • Art deco diamantbroche (ca. 1930)
    Art deco diamantbroche (ca. 1930)
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 1,3 MB
    Download
  • Diamantvedhæng
    Diamantvedhæng
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 823 KB
    Download
  • WIN: Ceylon safir- og diamantring
    WIN: Ceylon safir- og diamantring
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 1,13 MB
    Download
  • Harry Winston: Sjældent diamantarmbånd
    Harry Winston: Sjældent diamantarmbånd
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 1,11 MB
    Download

Relateret materiale

  • Jesper Bruun Rasmussen sælger Harry Winstons diamantarmbånd for 510.000 kr.

    Harry Winston-armbånd solgt for 510.000 kr

    Bydelysten var stor på dagens smykkeauktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade, hvor et elegant diamantarmbånd fra "King of Diamonds" Harry Winston blev solgt for 510.000 kr. Det er dansk auktionsrekord for et armbånd og samtidig det næsthøjeste hammerslag i husets historie, da smykkerekorden er på 650.000 kr. for en Cartier-ring, der blev solgt i 2015.

  • Eftersynet hos os i Bredgade 33 i København

    Det største eftersyn i nyere tid åbner i dag!

    ​Bruun Rasmussen slår i dag dørene op for den største internationale auktion i nyere tid. Med ca. 1.500 katalognumre er huset spækket med unikke kostbarheder fra stue til kvist. Kig ind forbi de smukke sale i Bredgade og se de mange kunstskatte, antikviteter, designklassikere, smykker og armbåndsure fra hele verden.