Gå til indhold
Et Rolex Submariner fra 1959 har været jorden rundt og udbydes nu på auktion hos Bruun Rasmussen d. 2. juni.
Et Rolex Submariner fra 1959 har været jorden rundt og udbydes nu på auktion hos Bruun Rasmussen d. 2. juni.

Pressemeddelelse -

Sømand sejlede jorden rundt med dette Rolex-ur – nu kommer det på auktion

De syv verdenshave og en kaptajn ved roret – det er en del af fortællingen omkring et Rolex Submariner fra 1959, som udbydes på auktion hos Bruun Rasmussen den 2. juni. Uret er vurderet til 125.000-150.000 kr.

Selvom modellen i sig selv ville være en fin tilføjelse til de fleste samlinger, præsenterer Bruun Rasmussen nu et eksemplar af det ikoniske armbåndsur Rolex Submariner, der samtidigt bærer på en fascinerende fortælling fra en tid på de syv verdenshave.

Ikke nok med at det er en meget eftertragtet model, så kommer det udbudte Rolex Submariner også direkte fra den oprindelige ejers familie. Det har tilhørt en vaskeægte sømand, der permanent havde det om sit håndled på sine mange togter til fjerne verdensegne. Oprindeligt var minutmarkørerne hvide, men fugten og solen på havet har givet dem en unik orange patina, der gør uret særdeles attraktivt for samlere,” fortæller Vilhelm Islandi Bramsen, leder af afdelingen for armbåndure hos Bruun Rasmussen.

Den oprindelige ejer, H.B. Jepsen, købte uret i 1959 med sin første lønseddel som kaptajn. I løbet af 1960'erne og 1970'erne sejlede Jepsen over hele verden og lagde til kaj både på de amerikanske kontinenter, i det nordlige og sydlige Afrika samt i Mellemøsten – altid med uret som trofast følgesvend om håndledet.

Sømandslivet har bestemt sat sine spor i den spektakulære urskive, der efter flere års intenst sollys, varmere luftforhold og havklima under de lange rejser jorden rundt har fået denne unikke orange patina,” fortæller Vilhelm Islandi Bramsen.

Det udbudte herrearmbåndsur – Model Submariner, reference 5508 – er af stål og fra 1959. Her er tale om et mekanisk værk med automatisk optræk, kaliber 1530, sort "gilt"-skive med patinerede tritium-indeks, patinerede stålvisere samt Rolex Oyster-lænke af stål med foldespænde. Urets diameter er 38 mm.

Bagkassen på uret er desuden indgraveret med to interessante inskriptioner: initialerne og adressen på den oprindelige ejer og datoen for hans død. Sidstnævnte er tilføjet i slutningen af 1980'erne til minde om en ægte sømand. Uret har siden 1987 kun været brugt ved særlige lejligheder.

Det ikoniske armbåndsur: Rolex Submariner

Igennem de sidste 67 år er Rolex Submariner blevet produceret i adskillige udgaver med subtile forskelle, samtidig med at urets kerneelementer er blevet bibeholdt. En af de tidligste udgaver var referencenummer 5508 – produceret mellem 1958 og 1962. Det var den sidste Submariner-model med 100 meter mærke, og den blev passende kaldt “lille krone” på grund af den 6 mm optrækskrone.

Flere Rolex-ure på auktion

Bruun Rasmussen udbyder i alt 24 ure fra Rolex sammen med interessante sportsure fra førende brands inden for feltet, blandt andet et Audemars Piguet Royal Oak, den legendariske model Monaco fra Heuer og det futuriske Turbine fra Perrelet.

Rolex Submariner udbydes på auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade d. 2. juni kl. 19 og er vurderet til 125.000-150.000 kr. Læs mere om uret HER

Se alle auktionens udbudte armbåndure HER

Se alle datoerne for eftersyn og auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade HER

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • Rolex Submariner.jpg
    Rolex Submariner.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 4032, 2,52 MB
  • Rolex Submariner 1.jpg
    Rolex Submariner 1.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2810 x 4818, 1,33 MB
  • Rolex Submariner 2.jpg
    Rolex Submariner 2.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 812 KB
  • Rolex Submariner 3.jpg
    Rolex Submariner 3.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2000, 1010 KB