Gå til indhold
Et helt særligt spisebord udført i materialer fra Fregatten Jylland og Aarhus Domkirke blev tirsdag aften solgt for 20.000 kr. på Bruun Rasmussens Onlineauktion.

Pressemeddelelse

Spisebord af træ fra Fregatten Jylland og kobber fra Aarhus Domkirke solgt på auktion

Et specialfremstillet spisebord af materialer fra Fregatten Jylland og Aarhus Domkirke – to af Østjyllands mest kendte vartegn – er netop blevet solgt på auktion hos Bruun Rasmussen. Bordet opnåede et hammerslag på 20.000 kr., hvilket er det dobbelte af den oprindelige vurdering.

Bordet er fremstillet af omkring 400 år gammelt egetræ fra Fregatten Jylland, som nænsomt blev udtaget i forbindelse med restaureringsarbejdet på det ikoniske skib. Bordpladen består af kobber fra Aarhus Domkirkes tag, der blev udskiftet ved en renovering omkring årtusindskiftet, og er beskyttet af en 16 millimeter tyk glasplade.

Den nye ejer af bordet kan altså se frem til at få et lille stykke dansk kulturarv ind i hjemmet.

"Det er et spisebord, der bogstaveligt talt består af dele fra to af Østjyllands mest kendte vartegn, hvilket ikke er noget, vi ser særligt ofte. Det giver uden tvivl møblet en helt særlig historie, og det kan også være en del af forklaringen på den store interesse blandt budgiverne," fortæller Peter Beck, der er vurderingschef hos Bruun Rasmussen i Aarhus.

Fregatten Jylland, der ligger i Ebeltoft, er verdens længste bevarede trækrigsskib og et af Danmarks betydningsfulde kulturhistoriske monumenter. Aarhus Domkirke er Danmarks længste og højeste kirke og har siden middelalderen været et vartegn for Aarhus og hele Østjylland.

Bordet er udført i samarbejde med Fregatten Jylland.

Bordet var vurderet til 10.000 kr., men den store interesse blandt budgiverne drev prisen op på 20.000 kr.

Læs mere om bordet HER.

Emner

Kategorier

Regions


Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

  • Dansk møbeldesign. Specialfremstillet unika spisebord med ben af eg fra Fregatten Jylland og plade af kobber fra Aarhus Domkirke og glas.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1200 x 722, 58,7 KB
  • Dansk møbeldesign. Specialfremstillet unika spisebord med ben af eg fra Fregatten Jylland og plade af kobber fra Aarhus Domkirke og glas..jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1133 x 800, 169 KB