Gå til indhold
På auktionen kan man bl.a. byde med på et brev, som ifølge Dan Turèll selv "indeholder mere end de fleste" – bl.a. en papirklips og en LSD-kapsel.
På auktionen kan man bl.a. byde med på et brev, som ifølge Dan Turèll selv "indeholder mere end de fleste" – bl.a. en papirklips og en LSD-kapsel.

Pressemeddelelse -

Stor Dan Turèll-samling på auktion: fra LSD-post til kammerathorn

På en Netauktion den 23. juni præsenterer Bruun Rasmussen en række breve, bøger og fotografier, der giver et intimt indblik i det nære venskab mellem to store kulturpersonligheder: forfatteren Dan Turèll og journalisten Jacob Ludvigsen.

De to mødtes allerede tilbage i 1965 gennem Ludvigsens far, Holger, som arbejdede i Det Berlingske Hus sammen med Dan Turèll. Mødet udviklede sig siden til et livslangt venskab og ikke mindst professionelt samarbejde, hvorfra Jacob Ludvigsen har gemt private fotos, personlige breve og sjældne udgivelser.

"Jacob Ludvigsens samling giver ikke blot et regulært blik ind i et "godt gammeldags" og nært venskab mellem to ualmindeligt kreative sjæle, men også ind i en svunden tid, hvor der var ret højt til loftet – både menneskeligt og kunstnerisk. Derudover er Turèll én af de få danske digtere, der er et stærkt samlerpublikum til," siger Lærke Bøgh, leder af afdelingen for bøger og manuskripter hos Bruun Rasmussen.

Blandt auktionens udbud finder man en lang række kuriøse genstande – bl.a. et brev sendt fra Dan Turèll til Jacob Ludvigsen med titlen ”L.S.D. Post” og skriften: ”DETTE BREV INDEHOLDER MERE END DE FLESTE”. Og det må man sige ja til, for klistret på brevet finder man bl.a. en 25-øre, tobak, en klat lim, en papirklips, en tændstik og ikke mindst det, der har været en LSD-kapsel – markeret med tekst og pile.

På auktionen kan man også byde med på et tibetansk horn – et slags "kammerathorn", som var et fysisk bevis for venskabet mellem de to kreative sjæle. Turèll og Ludvigsen havde købt hver deres eksemplar i Jorcks Passage i København, og når Turèll besøgte Ludvigsen på Bornholm, blev der truttet løs i de gamle tempelhorn.

Se hele samlingen

Auktion: tirsdag den 23. juni fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • "Hornblæserne": Tibetansk horn fra 1900-tallet samt privatfotos
    "Hornblæserne": Tibetansk horn fra 1900-tallet samt privatfotos
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3836 x 2559, 5,97 MB
    Download
  • Dan Turèll: "L.S.D.-POST" – brev-collage (med frimærke, tændstik, papirklips og femogtyveøre)
    Dan Turèll: "L.S.D.-POST" – brev-collage (med frimærke, tændstik, papirklips og femogtyveøre)
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1614 x 1308, 1,5 MB
  • "Hornblæserne": Tibetansk horn fra 1900-tallet samt privatfotos
    "Hornblæserne": Tibetansk horn fra 1900-tallet samt privatfotos
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3543 x 3543, 1000 KB
    Download
  • "Hornblæserne": Tibetansk horn fra 1900-tallet samt privatfotos
    "Hornblæserne": Tibetansk horn fra 1900-tallet samt privatfotos
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3417 x 2340, 3,46 MB
    Download
  • Dan Turèll: "L.S.D.-POST" – brev-collage (med frimærke, tændstik, papirklips og femogtyveøre)
    Dan Turèll: "L.S.D.-POST" – brev-collage (med frimærke, tændstik, papirklips og femogtyveøre)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2759 x 5143, 8,27 MB
    Download