Gå til indhold
SWATCH Out! 1990’erne er tilbage på en stor auktion hos Bruun Rasmussen den 18. maj med de ikoniske Swatch-armbåndsure, der i tiden har fået en genrejsning.
SWATCH Out! 1990’erne er tilbage på en stor auktion hos Bruun Rasmussen den 18. maj med de ikoniske Swatch-armbåndsure, der i tiden har fået en genrejsning.

Pressemeddelelse -

Stor Swatch-auktion med ikoniske og farvestrålende armbåndsure

SWATCH Out! 1990’erne er tilbage på en stor auktion hos Bruun Rasmussen den 18. maj med de ikoniske Swatch-armbåndsure, der i tiden har fået en genrejsning. Nogle af urene er vurderet ned til 500 kr., så flere kan være med til at starte en samling i det kitch og humoristiske univers i alle regnbuens farver.

Lavtaljede denim-jeans med en farverig croptop, den nyeste Britney Spears-CD på Discmanen og et spritnyt Swatch-ur om håndleddet. 1990’erne var et farverigt og festligt årti, og det bringer Bruun Rasmussen tilbage på en stor auktion med over 100 Swatch-armbåndsure, der i dag både er samlerobjekter for nostalgikerne og kult modeobjekter for dem, der endnu ikke var født, da de første gang blev lanceret.

”Vi er glade for at kunne præsentere en af de mere usædvanlige auktioner hos Bruun Rasmussen. Auktionen SWATCH Out! består af mere prismæssigt tilgængelige armbåndsure i alverdens spændende farver og funktioner. Mange af os, der er opvokset i 1980’erne og 1990’erne, har haft Swatch som vores allerførste – og måske endda også andet – ur. Så det er bestemt en auktion, der for mange kan bringe noget af den nostalgi tilbage,” siger Vilhelm Islandi Bramsen, der er vuderingsekspert og leder i afdelingen for armbåndsure hos Bruun Rasmussen.

Nogle af auktionens Swatch-ure er ægte samlerobjekter i deres oprindelige indpakning, nogle er hypede designersamarbejder, og nogle er vurderet helt ned til 500 kr. Auktionen er online og finder sted den 18. maj.

Swatch out – 1990’erne er tilbage!

Auktionen præsenterer over 100 ure – fordelt på 66 emner – i et mere tilgængeligt prisleje, idet de er vurderet til mellem 500-2.000 kr. Alle armbåndsurene er farverigt dekoreret med print og pynt, som refererer til kunstværker og tegnefilm i et humoristisk og modebevidst univers.

Blandt auktionens samling er en model designet af den ikoniske modedesigner Vivienne Westwood, modeller af kunstner og tegneserietegner Massimo Giacon, en særlig 100 år-jubilæumsmodel for OL samt nogle af de populære modeller som Grand Prix, Bermudas, Scuba Dive, Wall Street og Coffee Break.

Swatch er tilbage på alles læber

Swatch Group Ltd. blev grundlagt i 1983 i Schweiz og var en del af løsningen på den krise, der truede den traditionelle schweiziske urindustri. I løbet af 1980-90’erne blev de ikoniske Swatch-ure lanceret og satte gang i en enorm trend i store dele af verden. I dag er det den største virksomhed for ure og ejer blandt andre luksusmærkerne Omega og Breguet.

I år er det endnu engang for alvor lykkes Swatch at komme på alles læber, da de i slutningen af marts lancerede en ny Speedmaster-model i samarbejde med Omega. En model, der inden for få dage blev udsolgt og stadig ikke er til at få fat i.

Mere om auktionen

Auktionen præsenterer over 100 Swatch-armbåndsure. Se alle urene HER.

Netauktionen finder sted onsdag den 18. maj kl. 18 på Bruun Rasmussens hjemmeside.

Inden auktionen udstilles alle urene på eftersyn i Bruun Rasmussens afdeling på Sundkrogsgade 30 i Københavns Nordhavn.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

  • SWATCH Out! Reklamebillede på auktion hos Bruun Rasmussen_
    SWATCH Out! Reklamebillede på auktion hos Bruun Rasmussen_
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2454 x 3253, 2,34 MB
  • SWATCH Out! Armbåndure på auktion hos Bruun Rasmussen.
    SWATCH Out! Armbåndure på auktion hos Bruun Rasmussen.
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5318 x 3773, 4,92 MB
  • SWATCH Out! Armbåndure på auktion hos Bruun Rasmussen
    SWATCH Out! Armbåndure på auktion hos Bruun Rasmussen
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5199 x 4000, 4,85 MB
  • SWATCH Out! Armbåndure på auktion hos Bruun Rasmussen
    SWATCH Out! Armbåndure på auktion hos Bruun Rasmussen
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5907 x 3938, 4,44 MB