Gå til indhold
Bruun Rasmussen udbyder fire svævende kunstværker på deres kommende auktion i Bredgade d. 8. juni.
Bruun Rasmussen udbyder fire svævende kunstværker på deres kommende auktion i Bredgade d. 8. juni.

Pressemeddelelse -

Svævende ballonkunst fra metroen på auktion

Du har måske allerede set dem i metroen – de farverige og iøjnefaldende balloner, der svæver oppe under loftet på metrostationen ved Kongens Nytorv. Nu udbyder Bruun Rasmussen fire af de svævende kunstværker på deres kommende auktion i Bredgade.

De fire balloner ”Four wishes for you” i farverne lysegrøn, lyseblå, lys lilla og gul udbydes på auktion hos Bruun Rasmussen den d. 8. juni kl. 16. Vurderingen lyder på 300.000-350.000 kr.

Samtidskunsten er et af vores helt store fokusområder, og denne gang er er et af højdepunkterne den danske kunstner Jeppe Heins værk, der i form af fire reflekterende og farvede balloner tilføjer kunsten et legende islæt,” fortæller Niels Raben, leder for afdelingen i moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

Ballonerne har tidligere været en del af kunstværket ’Colored Mirror Balloons’, som dagligt får adskillige passagerer til at stoppe op og kigge en ekstra gang på de kulørte balloninstallationer under loftet på metrostationen ved Kongens Nytorv i det indre København.

Bag værket står den danske kunstner Jeppe Hein, som i dag primært beskæftiger sig med installationer, der kredser om rummet og vores oplevelser af det – hvad enten det gælder det indendørs eller byrummet.

”Med mit værk ønsker jeg at få folk til at stoppe op et øjeblik. At holde en pause fra de daglige rutiner, se op og smile eller bare blive en smule mere bevidst om omgivelserne og de mennesker, vi passerer på vores vej,” fortalte Jeppe Hein i 2017 i en pressemeddelelse, da tre af ballonerne for første gang kom op at hænge på metrostationen ved Kongens Nytorv.

De udbudte ballonværker er lavet i glasfiberforstærket plast, kromlak, magnet, snor og stål, og der følger en ophængningsmanual med, så man selv kan få dem op og pryde under loftet.

Ballonerne sælges samlet og er vurderet til 300.000-350.000 kr. De kommer under hammeren hos Bruun Rasmussens den 8. juni i Bredgade. Læs mere om værket og byd med HER.

Se alle datoerne for auktioner i Bredgade samt datoer for eftersyn HER.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


  • Jeppe Hein balloner.jpg
    Jeppe Hein balloner.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    609 x 800, 42 KB
  • Jeppe Hein balloner 2.jpg
    Jeppe Hein balloner 2.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    639 x 800, 58,2 KB