Gå til indhold
Ludvig Holbergs komedier (1723-25). Vurdering: DKK 300.000-500.000
Ludvig Holbergs komedier (1723-25). Vurdering: DKK 300.000-500.000

Pressemeddelelse -

​Udødelige komedier på auktion

På efterårets internationale auktion hos Bruun Rasmussen i København kommer en række ultra sjældne bøger og breve under hammeren, bl.a. originaludgaven af Ludvig Holbergs allerførste komedier. De tre små bøger regnes i dag for ét af de mest eftertragtede samleobjekter i skandinavisk litteratur.

De tre små antikvariske bøger, der indeholder Holbergs første 15 komedier, er udgivet i København mellem 1723-25. Ludvig Holberg, der allerede på det tidspunkt var en produktiv forfatter, skrev dem på bestilling til Komediehuset i Lille Grønnegade. De omfatter bl.a. udødelige klassikere som ”Jeppe Paa Bjerget”, ”Den Politiske Kandestøber” og ”Den Vægelsindede”.

Komedierne har ikke været udbudt på auktion i flere årtier, og der findes blot dette ene sæt tilbage i dansk privateje. Lærke Bøgh fra afdelingen for Bøger og Manuskripter har da også svært ved at skjule sin begejstring: ”Bøgerne er i dag tæt på uopdrivelige, og det har de været i rigtig mange år. Selv de helt store Holberg-samlere har gennem tiderne måttet slå sig til tåls med at undvære disse i deres fine og udsøgte samlinger, fordi de simplethen er så sjældne. Der er i mine øjne tale om en dansk/norsk kulturskat af de helt store!”

Fælles nationalt ikon for Danmark og Norge

En kulturskat, som en privat kunde nu har mulighed for erhverve sig på auktionen. Lærke Bøgh forventer da også en vis interesse fra nordiske samlere: ”Holberg er et fælles nationalt ikon for især Danmark og Norge og en del af vores fælles kulturarv. Han er kommet for at blive, og med et enormt forfatterskab, der rækker over flere tusinde sider, er der ikke nogen tvivl om, at det er komedierne, som Holberg er bedst kendt for. Komedierne er intet mindre end udødelige, og de bedste af dem har stort set været læst og spillet uafbrudt.”

Tidlige bogtryk og historiske hilsner

En anden af auktionens ekstremt sjældne og meget tidlige bøger er Danmarks historien Dyt is de denscke kroneke de Saxo Grammaticus - trykt i 1502 kun få år efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Bogen er på plattysk, og den har været et internationalt samleobjekt siden 1600-tallet, og der findes blot dette ene eksemplar i privateje. Bogen har ikke været udbudt på auktion siden starten af 1800-tallet.

Herudover kommer også smukke botaniske plancheværker, breve fra H.C. Andersen, et unik dedikationseksemplar fra den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt til den lige så berømte dansker H.C. Ørsted under hammeren.

Eftersyn og auktion

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, 1260 København

Eftersyn: 15.-19. september

Bogauktion: 20. september kl. 16

Link til bogauktionen

Related links

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

  • Ludvig Holbergs komedier
    Ludvig Holbergs komedier
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5669 x 3614, 7,23 MB
    Download
  • Holbergs komedier
    Holbergs komedier
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2464 x 3543, 10,9 MB
    Download

Relateret materiale

  • C.W. Eckersberg "Trængsel i en Dør" (1844). Vurdering: 600.000-800.000 kr.

    Eftersynet åbner i dag!

    Sensommerens internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade åbner i dag! Blandt højdepunkterne er et nyopdaget værk af Paolo Scheggi, et sjældent museumsbord af Peder Moos og noget så enestående som et signeret brev af Martin Luther fra 1534.