Gå til indhold
En tegning af den dengang 15-årige Vilhelm Hammershøi, som netop er blevet solgt på auktion til 190.000 kr.
En tegning af den dengang 15-årige Vilhelm Hammershøi, som netop er blevet solgt på auktion til 190.000 kr.

Pressemeddelelse -

Værdifulde Hammershøi børnetegninger solgt på auktion

Tirsdag eftermiddag solgte Bruun Rasmussen Kunstauktioner fem tegninger og malerier lavet af en purung Vilhelm Hammershøi. Gem dine børns tegninger; de kan være mange penge værd, især hvis de udvikler sig til at være Danmarks dyrest sælgende kunstner

Bruun Rasmussen slog tirsdag eftermiddag dørene op til årets sidste Bredgade-auktion og solgte fem tegninger og malerier lavet af Vilhelm Hammershøi fra han var ni til 18 år gammel. De gik for en samlet pris af 672.000 kr.

I en tegning af geometriske modeller viser en blot 15-årig Hammershøi, at han allerede har fundet frem til yndlingsfarven grå. Han arbejder også med de skygger, der senere skulle gøre ham verdensberømt og skaffe ham auktionsrekord med salget af maleriet ”Interiør fra Strandgade 30” til svimlende 31,5 mio. kr. Det skete for et år siden hos Bruun Rasmussen.

Julie Arendse Voss er leder af Bruun Rasmussens afdeling for ældre malerier. Hun er både stolt og glad for resultatet af auktionen: ” Man skal bare sige navnet Hammershøi, og så er folk interesserede. Det blev igen slået fast, da en samling af tidlige værker blev solgt til 672.000 kr. Selvom han er ung, afspejler tegningerne hans store talent i en tidlig alder, og man kan allerede her se, at han mestrede lys og skygge og de grå farver, som senere skulle gøre ham verdenskendt,” udtaler hun.

En støttende mor

Frederikke Hammershøi var Vilhelm Hammershøis mor. Hun så allerede tidligt lyset i sin talentfulde søn og havde en usvigelig tro på hans kunstneriske virke.

Helt tilbage fra hans allertidligste barndom og hele livet igennem samlede hun stort set al materiale af og om sønnen i form af børnetegninger, avisudklip og regnskab over hans tegneundervisning i flere scrapbøger.

Den tidligste tegning, der var på auktion, er tegnet af en blot ni-årig Vilhelm Hammershøi, der redder en papegøje. På bagsiden har Vilhelms mor skrevet øverst med bly: ”Vilhelm paa Fangst efter en Papegøje, Frederiksberg Allé. Sommer 1873. Tegnet af Vilhelm 1873.” Og nedenunder med pen: “Vilhelm befrier en Papegóje. som er bleven hængende idet en kjæde, som den havde om Benet havde slynget sig om en Kvist paa et Træ i Frederiksberg Allé. Mange Tilskuere samles.” Det blev den billigste af de fem børneværker til en pris på 22.000 kr.

Tegningerne kommer fra en privat samling og har ikke tidligere været til salg.

Fakta:

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

  • "Fra Ermelunden"
    "Fra Ermelunden"
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6726 x 3587, 14,4 MB
  • ”Opstilling med geometriske modeller”
    ”Opstilling med geometriske modeller”
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6384 x 5486, 14,1 MB
  • Vilhelm redder en papegøje
    Vilhelm redder en papegøje
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5326 x 6346, 11,9 MB
  • ”Opstilling med æbler og pærer i en kylix”
    ”Opstilling med æbler og pærer i en kylix”
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5854 x 5048, 8,57 MB
  • "Et landskab med en pløjemark"
    "Et landskab med en pløjemark"
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5839 x 3122, 7,37 MB

Relateret materiale

  • Kunstdetektiven Peter Kær går på opdagelse i Vilhelm Hammershøis maleri "En stue i Strandgade med solskin på gulvet” fra 1901

    Der er altid noget. Der er aldrig ingenting!

    ​Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og Bruun Rasmussen Kunstauktioner indgår samarbejde med ”kunstdetektiven” Peter Kær omkring en virtuel kunstjulekalender. Omdrejningspunktet er billedkunstneren Vilhelm Hammershøi

  • Vilhelm Hammershøi: "Interiør fra Strandgade 30" (1900). Hammerslag: 31,5 mio. kr.

    Rekordhammerslag hos Bruun Rasmussen: 31,5 millioner for Vilhelm Hammershøi

    Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København satte i dag ny rekord for et hammerslag på et kunstværk, da Vilhelm Hammershøis "Interiør fra Strandgade 30" blev solgt for ikke mindre end 31,5 millioner. Dermed er maleriet også det næstdyreste Vilhelm Hammershøi nogensinde solgt på verdensplan.