Gå til indhold
"La Nina" smykkesæt med talrige facetslebne rubiner fra Grønland. Vurdering: 75.000-100.000 kr.
"La Nina" smykkesæt med talrige facetslebne rubiner fra Grønland. Vurdering: 75.000-100.000 kr.

Pressemeddelelse -

De første grønlandske rubiner under hammeren

Når årets første internationale auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade løber af stablen i slutningen af februar, er det første gang i verdenshistorien, at der kommer grønlandske rubiner under hammeren. Rubinerne er udvundet fra minen Aappaluttoq syd for Nuuk og indgår i det imponerende smykkesæt ”La Nina”. En del af overskuddet fra salget går til ”The Polar Bear Foundation”, der støtter polarforskningen, herunder den grønlandske befolkning og dyrelivet, som er ramt af klimaforandringerne.

Rubinerne i ”La Nina”-smykkesættet blev udvundet for nogle få år siden i den første prøveboring af mineselskabet ”Greenland Ruby” og er blevet indfattet hos en juveler i Vancouver. Selve salget er interessant både ud fra et gemmologisk og samfundsmæssigt synspunkt, da der her er tale om verdens første grønlandske rubiner, der rent økonomisk kommer det grønlandske folk til gode,” udtaler Katrin Mikkelsen Sørensen, vurderingsansvarlig for internationale smykker.

”La Nina” består af en halskæde og et par ørestikker, der er prydet med talrige facetslebne rubiner og safirer i røde og pink nuancer. Ædelstenene blev oprindeligt opdaget tilbage i 1960’erne af GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland), hvor man anslog, at rubinerne var blandt verdens ældste. Der skulle gå mange år, før rubinerne blev udvundet af mineselskabet ”Greenland Ruby” i samarbejde med Grønlands selvstyre.

Cartiers panter og andre perler

Ingen auktion i Bredgade uden Cartiers ikoniske og meget eksklusive smykker. Denne gang udbyder vi for første gang i auktionshusets historie den klassiske "Panthère Pompom". Halskæden består af et kvastformet vedhæng, der forestiller et panterhoved med øjne af facetslebne smaragder og seks hvidguldsfrynser med talrige brillantslebne diamanter.

Hvis du drømmer om et meget enkelt og elegant diamantvedhæng, så tag et kig på de to meget fine eksemplarer i allerhøjeste kvalitet – både hvad angår størrelse, klarhed, slibning og farve. Diamanterne i de to vedhæng måler henholdsvis ca. 3.50 ct. og ca. 3.24 ct. og er begge GIA-certificerede.

Art deco og belle epoque

Er du mere til de historiske smykker, er der denne gang et flot udvalg af dekorative art deco og belle epoque-smykker fra starten af 1900-tallet. Blandt højdepunkterne er et belle epoque-diamantvedhæng fra ca. 1905 og et art deco-diamantarmbånd fra ca. 1920-30.

Auktionen tæller desuden smykker fra flere internationale juvelerer, bl.a. Bulgari, Tiffany & Co., Chopard, de Grisogono og Van Cleef & Arpels samt danske juvelerer som Georg Jensen, Reeslev og Holmstrup.

Se alle smykkerne her

.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Relateret materiale

  • Eftersynet i Bredgade med Michael Bevilacquas racerbil "No. 7" (2004)

    Eftersynet åbner i dag!

    Årets første eftersyn hos Bruun Rasmussen i Bredgade åbner i dag! Der er som altid kunst, design, antikviteter, smykker og armbåndsure i absolut særklasse - blandt højdepunkterne er et eventyrligt smykkesæt med grønlandske rubiner, unikke designikoner fra 1930'erne og et kontroversielt værk af den amerikanske kunstner Cindy Sherman.