Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Burger King lancerer tre nye gourmet-burgere: Første burger sender dine smagsløg til Korea

Burger King udvider sit gourmet-univers med tre nye smagsvarianter. Første burger på menuen er Korean Gochujang Gourmet, der med den stærke koreanske chilipaste gochujang er til alle med eventyrlystne smagsløg.

Burger King lancerer nu Korean Gochujang Gourmet, der er første skud på stammen i en serie af nye Gourmet-burgere, hvor eksotiske ingredienser og komplekse smagskombinationer er i centrum. Mere variation er nemlig noget, som danskerne efterspørger.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af Burger King. Her svarer hele 60 pct., at de ønsker sig flere nye og anderledes smagsoplevelser, når de går på fastfood restaurant.

”Danskerne er klar på mere end bare ketchup og mayo. Korean Gochujang Gourmet er udviklet til dem, der tør gå lidt længere uden at gå på kompromis med det, de elsker ved en burger. Vi vil gerne inspirere vores gæster til at prøve noget, de måske ikke kender, men som smager helt fantastisk,” siger Mila Hvilshøj, marketingchef for Burger King Danmark.

Danskerne kender ikke til populær ingrediens
Den koreanske specialitet er blevet en populær ingrediens blandt danske madentusiaster og foodies de seneste par år. Men for de fleste danskere er gochujang dog ikke et velkendt krydderi i køkkenet.

I Burger Kings undersøgelse svarer over 80 pct. af danskerne, at de ikke ved, hvad gochujang er. Og netop derfor ser Burger King det som en god mulighed for at overraske og udvide danskernes horisont.

“Gochujang er en fermenteret chilipaste fra det koreanske køkken, som er kendt for sin dybe, krydrede og let sødmefulde smag. Den bruges ofte i koreanske retter som bibimbap og bulgogi, men med Korean Gochujang Gourmet får den nu sin debut i fastfoodformat i selskab med enten sprød kylling eller flammegrillet bøf fra Burger King,” siger Mila Hvilshøj.

Korean Gochujang Gourmet fås både med sprød kylling eller flammegrillet bøf og er nu tilgængelig på alle Burger King-restauranter i Danmark.

Kategorier


Hver dag besøger mere end 11 millioner gæster BURGER KING® restauranter rundt om i verden. Med vores flammegrillede Whopper® er vi kendt for høj kvalitet og velsmagende, flammegrillede burgere. BURGER KING® blev grundlagt i 1954 og er den næststørste fastfood-hamburgerkæde i verden. Burger Kings første restaurant i Danmark åbnede 9 1977 i København på Vesterbrogade. Siden da har vi udvidet til over 50 restauranter Danmark og flere end 270 i hele Scandinavian. King Food AS(N)/AB(S)/AS(DK) er master franchisetager i Skandinavien og er ansvarlig for brandet og dets franchisetagere. King Food har kontorer i Stockholm, Oslo og København.

Kontakt

  • BK_GourmetKoreanGochujang_Kylling&Okse (2).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    800 x 667, 156 KB
    Download