Gå til indhold
Ultimate Cheddar Chicken

Pressemeddelelse -

Dyp din burger i ost: Burger King sætter smag på efteråret med nye burgere

Burger King udvider menuen med to nye varianter: Ultimate Cheddar og Mango Bacon. Og som noget helt særligt kommer Ultimate Cheddar med et stort bæger cremet cheddar-sauce, som osteelskere kan dyppe deres burger i, hvis det skal være ekstra cheesy!

Dette efterår lancerer Burger King to helt nye signaturburgere med hver deres særpræg. Ultimate Cheddar er oste-fansenes drøm med cheese sauce, dobbelt cheddar og sprød bacon i en blød bolle – og som noget særligt kan den fås med et ekstra bæger cheddar-sauce til at dyppe burger og fritter i. Mango Bacon giver et friskere twist, hvor sød mango-mayo møder den salte bacon, sprøde løg og en saftig bøf af enten crispy chicken eller oksekød – et strejf af sommer midt i efteråret.

“Vi ved, at danskerne både søger det trygge og samtidig vil overraskes. Derfor er Ultimate Cheddar en hyldest til ost i alle lag og for første gang med muligheden for at dyppe hele burgeren i cheddar. Samtidig leger Mango Bacon med kontrasten mellem sødme og salt. To nye signaturer, der viser, hvordan vi hele tiden udvikler smagen på Burger King-menuen,” siger Mila Hvilshøj, Head of Brand i Burger King Sverige og Danmark.

I løbet af året har Burger King allerede sendt flere nye innovative smagsvarianter på menuen, bl.a. Gourmet Jalapeños, Gourmet Gochujang og en wasabi-burger.

Danskerne vil have nye smagsoplevelser
En ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Burger King viser, at næsten halvdelen af danskerne elsker at prøve nye smage, mens fire ud af ti synes, at fastfood-udbuddet kan blive ensformigt. De nye burgere er et svar på netop den efterspørgsel: velkendte råvarer sat sammen på nye måder.

Undersøgelsen viser også, at seks ud af ti ofte justerer deres bestilling. Derfor lanceres Ultimate Cheddar med et ekstra bæger cheddar-sauce ved siden af – så ostefans kan skræddersy deres helt egen ostedrøm.

De nye Ultimate Cheddar og Mango Bacon er tilgængelige fra torsdag d. 2. oktober i alle Burger Kings restauranter i Danmark.

Emner

Kategorier


Hver dag besøger mere end 11 millioner gæster BURGER KING® restauranter rundt om i verden. Med vores flammegrillede Whopper® er vi kendt for høj kvalitet og velsmagende, flammegrillede burgere. BURGER KING® blev grundlagt i 1954 og er den næststørste fastfood-hamburgerkæde i verden. Burger Kings første restaurant i Danmark åbnede 9 1977 i København på Vesterbrogade. Siden da har vi udvidet til over 50 restauranter Danmark og flere end 270 i hele Scandinavian. King Food AS(N)/AB(S)/AS(DK) er master franchisetager i Skandinavien og er ansvarlig for brandet og dets franchisetagere. King Food har kontorer i Stockholm, Oslo og København.

Kontakt