Nyhed -

ELEMENT - komplet serie af procesventiler, sensorer og controllere

ELEMENT - et helstøbt fleksibelt koncept til montage direkte i krævende processer
ELEMENT er et komplet system i et smukt og enkelt design, der giver mulighed for at løse procesopgaver i hele loopet. Systemet omfatter ventiler til on-/off og regulering samt sensorer til pH, ORP, ledningsevne og niveau.

Tre ventiltyper
Seriens indhold af både on/off-ventiler (typenummer 2100) og reguleringsventiler (typenummer 2300) inkluderer både membranventiler, sædeventiler og skråsædeventiler.  Alle er naturligvis i rustfrit stål, og leveres med certifikater for materialer, overfladeruhed mv.

Flere styringssystemer
TopControl, tilbagemelding, positionering og controllere med PID monteres direkte på ventilerne.

TopControl bliver monteret direkte på aktuatoren og fremstår som en integreret del af ventilen,  altså uden udvendige slanger og fittings - yderst kompakt og rengøringsvenlig. SideControl gør det muligt at adskille positioners fra procesventilerne. Naturligvis kan der også kommunikeres via feltbus.

Sensorer
I ELEMENT-serien indgår en række forskellige sensorer;  pH, ORP og ledningsevne. Med det store udvalg af pH-elektroder kan værdier fra 0 til 14 pH måles. Derudover kan en lang række elektroder fra andre leverandører monteres direkte i sensorhuset, så pH op til 16 er også et muligt måleområde.

ORP måler fra -2.000 til +2.000 mV, og sensorer til ledningsevne (fra 0,05 µs og op til 10.000 µs). Sensorerne dækker således hele området fra ultra rent vand til spildevand, og i temperaturer op til 150 #C. ELEMENT-serien leveres komplet med transmitter med eller uden display. For sensorerne til pH, ORP og ledningsevne gælder det, at målingerne kan temperaturkompenseres. Dertil anvendes den integrerede PT1000 sensor.

Det er endvidere muligt at få både procesværdi og temperaturværdi ud via transmitter (2 x 4-20 mA).

Fire forskellige niveausensortyper
ELEMENT-programmet til måling af niveau anvender flere forskellige sensortyper, så som stemmegaffel, ultralyd, guided microwave og radar,  og kan således anvendes til opgaver lige fra tørløbssikring, lækagesikring og overløbssikring til niveaukontrol.

Stemmegaffel anvendes til nøjagtig og sikker niveauovervågning on/off.Ultralydssensorer har avanceret, digitial signaloverførsel og kan måle i applikationer med faste stoffer (flyveaske, korn, plastgranulat,  pulver) samt i let skum. Sensorerne kan fås med ATEX-godkendelser og det er muligt at få sensorerne  med sanitære tilslutninger. Guided microwave (TDR-time Domain Reflexion) - disse sensorer er mekanisk robuste og ufølsomme overfor belægninger og eksterne vibrationer og kan fås med sanitære tilslutninger.

Radarsensor med transmitter er til kontinuerlig niveaumåling, og er en logisk udvidelse af ultralyds-sensorerne til brug i applikationer, hvor der også er behov for berøringsfri niveaumåling, og hvor ultralydsmåling ikke kan anvendes. Bürkerts radar niveausensorer er ideelle i applikationer, hvor der kan forekomme støv, gasser og skum. 

Med ELEMENT-serien kan næsten alle processer løses. Har du en opgave eller udfordring, så kontakt os for en præsentation.


Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • ventiler
  • fluid control systems
  • bürkert

Kontakt

Sussi Erikshøj

Pressekontakt Marketing Manager +45 44 50 75 00

Relateret materiale