Gå til indhold
BYD's nye showrooms på Englandsvej 388 på Amager

Pressemeddelelse -

BYD åbner tre nye showrooms

BYD, verdens største producent af elbiler, styrker sin tilstedeværelse i Danmark med åbning af tre nye, selvstændige showrooms. Tidligere var BYD en del af forhandlerkæden Terminalen, men nu tager mærket et markant skridt i sin danske vækststrategi.

Det første af de nye showrooms åbnede den 21. november på Englandsvej 388, 2770 Kastrup på Amager. Med hele 1.144 m² udstillingsplads bliver det BYD’s største showroom i Danmark. Her kan kunderne opleve hele BYD’s elbilprogram, som består af otte modeller: DOLPHIN SURF, DOLPHIN, ATTO 2, ATTO 3, SEAL, SEAL U, SEALION 7 og TANG - og få rådgivning af dedikerede elbileksperter.

I løbet af de kommende uger åbner BYD yderligere to showsrooms: ét i Aalborg på Håndværkervej 10 den 4. december med 450 m² udstillingsplads og ét i Esbjerg på Storstrømsvej 4 i slutningen af december med 500 m² udstillingsplads - og mindst ét yderligere er på vej i den nærmeste fremtid.

Med disse nye lokationer bliver det endnu nemmere for danske bilkøbere at opleve BYD’s elbiler på nært hold. Inden årets udgang vil BYD således have ni showrooms i Danmark, alle med tilknyttede autoriserede BYD-serviceværksteder i nærheden af vores showroom.

Åbningstider for alle tre showrooms:
Mandag–fredag: 10.00–17.30
Lørdag: 10.00–14.00
Søndag: 11.00–16.00

Emner

Kategorier


BYD Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.

Vi er stolte af at være en del af BYD (Build Your Dreams), en højteknologisk virksomhed dedikeret til teknologiske innovationer for et bedre liv.

Med fire fremadstormende brancher - Auto, Electronics, New Energy og Rail Transit - er vi drevet af vores passion for teknologisk udvikling og skabelsen af førsteklasses biler, der giver en enestående køreoplevelse.

Vi er stolte af vores ekspertise inden for genopladelige batterier og vores evne til at skabe avancerede energiløsninger. Vores fokus på design, køreegenskaber og brugeroplevelse har gjort os til en pioner inden for energi- og transportsektoren.

BYD's engagement til kontinuerlig udvikling og vores innovative tilgang til batteriproduktion sikrer vores position som en ledende aktør på markedet.

Støttet af Warren Buffet og noteret på børserne i både Hong Kong og Shenzhen, er vi stolte af vores teknologiske arv og fortsætter med at udforske nye horisonter for at forme fremtidens køreoplevelser.

Kontakt