Gå til indhold
BYD er ny partner på Tinderbox og skyder samarbejdet i gang med en konkurrence om partoutbilletter til den udsolgte festival.
BYD er ny partner på Tinderbox og skyder samarbejdet i gang med en konkurrence om partoutbilletter til den udsolgte festival.

Pressemeddelelse

BYD er officiel partner for Tinderbox 2026 – vind partoutbilletter

Når sommeren rammer Odense, og Tinderbox folder sig ud som et pulserende univers af musik, mennesker og øjeblikke, der bliver hængende længe efter sidste tone, er BYD med som officiel partner i 2026.

Årets Tinderbox finder sted i Odense den 25.-27. juni, og det er ikke helt tilfældigt, at BYD, en af verdens førende producenter af elbiler og genopladelige batterier, er en del af festivalen, da den giver mulighed for at møde en bred målgruppe.

Som en del af samarbejdet får BYD sit eget dedikerede område ved ”Smutvejen” – et stemningsfuldt skovområde på festivalpladsen. Her skaber BYD under temaerne ”Energy that moves you” og “recharge” et åndehul midt i festivalens puls: et sted, hvor tempoet sænkes, og energien samles igen.

"Når hele Odense summer af liv, musik og gode vibes, vil vi selvfølgelig gerne være med til at holde hjulene i gang – både bogstaveligt og i overført betydning," siger Maria Aagesen, Marketing Manager fra BYD Danmark.

I området kan gæster trække sig tilbage, lade op og udfolde deres kreativitet i en afslappet atmosfære – samtidig med, at de kan opleve en af BYDs mest populære elbiler, SEALION 7.

Derudover får BYD mulighed for at udlodde partoutbilletter til den udsolgte festival.

Partnerskabet tager afsæt i bevægelse – at få mennesker fra A til B – og nogle gange også fra hverdag til fest. Det kommer blandt andet til udtryk i, at BYD stiller biler til rådighed for både produktion og artistkørsel og dermed er med til at holde festivalen kørende.

BYD er en del af festivaloplevelsen
Tinderbox er et sted hvor tusindvis af mennesker samles om musik og øjeblikke, der bliver til minder – og netop dér giver det god mening for BYD at være en del af festivaloplevelsen.

Som partner vil BYD være synlig både før, under og efter festivalen. BYD vil blandt andet bidrage til at skabe oplevelser for gæsterne og sørge for, at artisterne kommer godt og komfortabelt til og fra deres shows.

”For os handler partnerskabet ikke kun om biler. Det handler om oplevelser. Om frihed. Om at møde kunderne i øjenhøjde der, hvor de er - i en fælles oplevelse, hvor mennesker skaber minder sammen, " siger Maria Aagesen.

Aktivt til stede - før, under og efter
Allerede under opbygningen af festivalen vil BYDs biler være i brug til produktionen. Og skulle der opstå behov for strøm undervejs, kan bilernes V2L (Vehicle-to-Load) fungere som en mobil energikilde, der gør bilen til mere end transport – og kan levere strøm direkte til udstyr og mindre tekniske installationer på festivalpladsen, som fx lys, lydudstyr og værktøj.

”Det er måske ikke den klassiske måde at bruge biler på. Men for os handler det netop om at tænke anderledes – og om at være der, hvor behovet opstår,” siger Maria Aagesen.

Vind billetter til Tinderbox
BYD udlodder 2x2 partoutbilletter til den udsolgte festival. For at være med i konkurrencen skal man prøvekøre en BYD-model hos et af BYDs ni showrooms rundt i landet i perioden 11. maj - 7. juni. Herefter trækkes der lod blandt alle deltagere. Se BYD showrooms her.

Kig forbi BYD-området, oplev SEALION 7 og recharge your energy.

Emner

Kategorier

Regions


Konkurrencen er organiseret af BDK Mobilitet A/S og løber i perioden 11/5–7/6 2026. Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle prøvekørsler foretaget i konkurrenceperioden. Der trækkes to vindere, som modtager 2 stk. partoutbilletter til Tinderbox 2026 til en værdi af op til 5.420 kr. Vinderne kontaktes senest den 8/6 2026. Vi forbeholder os retten til at trække en ny vinder, såfremt vinderen ikke vender tilbage inden for 24 timer fra første kontakt. Præmien kan ikke udbetales i kontanter og kan ikke overdrages. Kun personer over 18 år med gyldigt kørekort, som er bosat i Danmark, kan deltage i konkurrencen. Medarbejdere i Nic. Christiansen Gruppen og personer med tilknytning til konkurrencens afvikling må ikke deltage. Vi henviser til gældende privatlivspolitik for BKD Mobilitet A/S.

Kontakt