Gå til indhold
BYD lancerer ATTO 2 Comfort – flere hestekræfter, længere rækkevidde og hurtigere opladning.
BYD lancerer ATTO 2 Comfort – flere hestekræfter, længere rækkevidde og hurtigere opladning.

Pressemeddelelse -

BYD justerer ATTO 2-programmet

BYD foretager en opdatering af ATTO 2 på tværs af Europa. Ændringen sker, fordi kunder i stigende grad vælger varianter med højere udstyrsniveau. Derfor udgår basisversionen Active, mens en ny og endnu mere veludstyret Comfort-version introduceres.

Den nye ATTO 2 Comfort byder på en række tekniske forbedringer, herunder 10-vejs elektrisk justerbart førersæde, 6-vejs elektrisk passagersæde og mørktonede ruder, - detaljer der tilsammen løfter både køreoplevelsen og komforten i hverdagen. Samtidig er bilens batteri blevet større, hvilket giver en markant længere rækkevidde.

Længere rækkevidde og hurtigere opladning
ATTO 2 Comfort er udstyret med et 64,8 kWh batteri, som giver en rækkevidde på op til 430 km (WLTP) på én opladning. Desuden understøtter Comfort-versionen DC-hurtigopladning med op til 155 kW, så batteriet kan oplades fra 10-80 % på kun 25 minutter.

Under motorhjelmen leverer Comfort-versionen 204 hk, hvilket giver en smidig og dynamisk køreoplevelse. Med en anhængervægt på op til 750 kg er ATTO 2 Comfort både alsidig og praktisk – velegnet til alt fra fritidsbrug til transport af haveaffald til genbrugspladsen.

Klar til levering
ATTO 2 Comfort fås fra 244.995 kr. og kan allerede bestilles. De første er klar til levering primo december. ATTO 2 Boost fås fortsat fra 224.995 kr.

Læs mere om ATTO 2 her

Emner

Kategorier


BYD Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.

Vi er stolte af at være en del af BYD (Build Your Dreams), en højteknologisk virksomhed dedikeret til teknologiske innovationer for et bedre liv.

Med fire fremadstormende brancher - Auto, Electronics, New Energy og Rail Transit - er vi drevet af vores passion for teknologisk udvikling og skabelsen af førsteklasses biler, der giver en enestående køreoplevelse.

Vi er stolte af vores ekspertise inden for genopladelige batterier og vores evne til at skabe avancerede energiløsninger. Vores fokus på design, køreegenskaber og brugeroplevelse har gjort os til en pioner inden for energi- og transportsektoren.

BYD's engagement til kontinuerlig udvikling og vores innovative tilgang til batteriproduktion sikrer vores position som en ledende aktør på markedet.

Støttet af Warren Buffet og noteret på børserne i både Hong Kong og Shenzhen, er vi stolte af vores teknologiske arv og fortsætter med at udforske nye horisonter for at forme fremtidens køreoplevelser.

Kontakt