Gå til indhold
Chauffør Peter Sørensen fra Bygma Hjørring har 25-års jubilæum den 7. august
Chauffør Peter Sørensen fra Bygma Hjørring har 25-års jubilæum den 7. august

Nyhed -

25 år i ønskejobbet som chauffør for Bygma

Peter Sørensen, der er chauffør i Bygma Hjørring, har 25-års jubilæum den 7. august.

60.000 km om året bag rattet. Glæden ved at køre lastbil. Frihed og højt til loftet. En givende kontakt med kunderne. Fantastiske kollegaer. Det er kort sagt årsagerne til at Peter Sørensen nu har været ansat i Bygma i 25 år. Han holder nok ikke i 25 år mere, men tager gerne de næste 10 år indtil den velfortjente pension.

Fra turistbus til lastbil
Peter Sørensen er udlært tømrer. Men han drømte om at køre lastbil, og blev i derfor i første omgang turistbuschauffør. ”Jeg havde nogle virkeligt gode år, hvor jeg kørte med turister lige fra Nordkap til Rom. Mange af turene gik til Østeuropæiske hovedstæder, og jeg fik et væld af gode oplevelser” siger Peter, der efterfølgende kørte rutebil i Nordjylland. ”Det var ikke lige mig, så efter et års tid valgte jeg at gøre brug af min uddannelse som tømrer. Jeg handlede på trælasten i Sindal, hvor man manglede en chauffør, og snart sad jeg igen bag et lastbilrat, og det har jeg gjort siden - de sidste mange år for Bygma”.

Nye og bedre tider
Peter Sørensen tjente gode penge, men havde også lange arbejdsdage. Og selvom det også i dag er travle tider i byggebranchen er arbejdsforholdene blevet en hel del bedre. ”Vi er flere om kørslen og har ikke så lange vagter som før” siger Peter, der for 15 år siden kom til Bygma Hjørring efter nogle gode år på trælasten i Sindal. ”Jeg har min ’egen’ bil, som jeg selv pakker, så jeg ved præcis hvor tingene er. Og jeg synes det er fedt, at Bygma holder sine biler vedlige og investerer i det nyeste grej”.

Udfordringer og relationer
Jeg elsker at komme ud til kunderne og synes det er spændende at løse de udfordringer, der kan opstå; fx hvis de vil have varerne løftet på plads et bestemt sted, som ikke ligger lige for. Og jeg værdsætter de relationer jeg har til pladsfolk, byggeformænd og tømrere. Efter så mange år har man jo oparbejdet et godt kendskab til hinanden”.

Peter Sørensen bor i Sindal, hvor han også er født og opvokset. Han bor med sin samlever Dorthe i et hus, han selv har bygget på kun 16 uger. Parret har tilsammen 3 voksne børn, et barnebarn og ét på vej. I fritiden holder Peter af havearbejde, og om vinteren går han til spinning. Peter og Dorthe har netop købt en campingvogn og i år går turen til Lofoten på familiebesøg. Det er jo kun en lille smuttur for en langturschauffør.

25-års jubilæet den 7. august falder på en lørdag. Det fejres derfor hjemme i Peter Sørensens have med åbent hus med grillpølser og fadøl til kollegaer og kunder.

Emner

Tags

Regions

Pressekontakt

Jytte Wolff-Sneedorff

Jytte Wolff-Sneedorff

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse og Kommunikation 88 51 19 37

Relateret materiale

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en solid nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.500 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2020 for 9,4 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark