Gå til indhold
Jacob Storm (41) er ansat som adm. direktør i Scandinova
Jacob Storm (41) er ansat som adm. direktør i Scandinova

Nyhed -

Ny direktør til Bygma-ejede Scandinova

Gulvgrossisten Scandinova A/S, som er ejet af Bygma Gruppen, har pr. 1. juli ansat 41-årige Jacob Storm som ny adm. direktør. Jacob Storm (41) kommer fra en lignende stilling som Country Director for Danmark hos den globale Diversey-koncern, der er markedsledende inden for løsninger til blandt andet miljøvenlig bygningsrengøring, fødevareindustri, fødevaresikkerhed og desinfektion.

Fokus på at udbygge Scandinovas position
Jacob Storm har hos Diversey i løbet af de seneste syv år blandt andet sikret en fordobling af det danske EBITDA gennem en mere effektiv organisation og mere profitabelt salg.

Hos Scandinova får han nu til opgave at sikre den fortsatte udvikling af virksomheden, der leverer til professionelle gulvfirmaer landet over via sine grossistcentre i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

- For mig er det enormt spændende at komme til gulvbranchen, der er både dynamisk og præget af stor faglighed. Jeg ser frem til at stå i spidsen for en af branchens førende virksomheder og sammen med resten af holdet sikre en god udvikling i de kommende år, fortæller han.

- Jacob kommer med en meget solid forretnings- og ledelsesmæssig baggrund og masser af stærke resultater i bagagen. Samtidig er han som person engageret, inspirerende og god til at bygge relationer, så jeg er overbevist om, at han er den helt rette til at sikre udviklingen af Scandinova fremover, siger adm. direktør i Bygma-gruppen Peter Hellerung Christiansen.

Skab værdi for kunderne, der hvor de er
Jacob Storm er uddannet nationaløkonom (cand.polit.) fra Københavns Universitet i 2003 og har derudover gennemført en lang række videregående salgs- og ledelsesprogrammer på blandt andet Copenhagen Business School (CBS) og Probana.

Han startede karrieren som Financial Analyst hos Johnson Diversey i 2003 og har siden lært salgshåndværket og salgsledelse via stillinger som salgsanalyse- og support manager, salgsleder og senest Country Director fra 2011 frem til nu. Her har han blandt andet sikret udviklingen af en meget effektiv kundefokuseret organisation hos Diversey i Danmark.

- Vi skal skabe værdi for kunderne, der hvor de er, og ikke kun sælge løsninger. Scandinova har her et rigtigt godt afsæt, som vi nu skal have styrket yderligere til gavn for kunderne, så de får nemmere ved at udvikle deres egen forretning, slutter han.

Privat bor Jacob Storm i Allerød med sin kone og tre børn. Han bruger fritiden på hjemmebyg-projekter, oldboys-fodbold, hobbyimport af kvalitetsvin samt gastronomi, ligesom han blandt andet er bestyrelsesformand i Virena ApS. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S
Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark