Gå til indhold
Bygma leverer materialer til EuroSkills Herning 2025 – Danmarks største uddannelsesevent
Bygma leverer materialer til EuroSkills Herning 2025 – Danmarks største uddannelsesevent

Pressemeddelelse -

Bygma leverer materialer til EuroSkills Herning 2025 – Danmarks største uddannelsesevent

Bygma Gruppen A/S er stolt af at kunne offentliggøre, at vi er officiel materialeleverandør til EuroSkills Herning 2025, der afholdes 9.-13. september 2025 i MCH Messecenter Herning. Eventen bliver danmarkshistoriens største uddannelsesbegivenhed og samler omkring 600 af Europas dygtigste unge faglærte fra 33 lande, der konkurrerer i 38 forskellige fag – herunder tømrer, murer, VVS, maler og mange flere.

Støtte til fremtidens faglærte

Som Danmarks største familieejede leverandør af byggematerialer ser Bygma det som en naturlig opgave at bakke op om Danmarks største uddannelsesevent, der sætter fokus på erhvervsuddannelser, faglig stolthed og grøn omstilling. Peter Mogensen er direktør for Bygma Odense og er ansvarlig for materialeleverancerne:

- At EuroSkills har valgt Bygma som trælastleverandør, er vi både stolte og ydmyge over. Vi ser det som en anerkendelse af vores kvalitet, pålidelighed og erfaring. I byggeriet er dygtige håndværkere fundamentet for alt, hvad der bliver skabt, men vi står over for en fremtid, hvor der bliver hårdt brug for flere hænder og hoveder med faglig ekspertise, fortæller Peter Mogensen, og fortsætter:

- EuroSkills er en enestående platform til at inspirere unge til at vælge en håndværksuddannelse, og i Bygma er vi stolte over fortsat at bakke op om de unge talenter. Det bygger videre på vores engagement i konkurrencen DM i Skills, som blev afholdt i 2024, hvor Bygma var hovedsponsor, siger Peter Mogensen.

Kvalitetsmaterialer til konkurrencer på topniveau

Ole Egemose, Sector Manager for EuroSkills, er glad for at have indgået en aftale med Bygma:

- Vi er utroligt glade for at få Bygma med på holdet. EuroSkills handler om at samle de bedste unge faglærte fra hele Europa og give dem muligheden for at konkurrere på højeste niveau – og det kræver materialer i topkvalitet. Bygma leverer ikke alene til fagene inden for Byg & Anlæg, men også til kreative discipliner, hvor præcision og finish er altafgørende. Når vi arbejder med en partner, der forstår både materialernes betydning og har forståelse for det gode håndværk, løfter det hele arrangementet, fortæller Ole Egemose.

Grønne ambitioner

EuroSkills 2025 bliver de hidtil grønneste europamesterskaber for faglærte. Fokus er på at fremme bæredygtige løsninger og vise, hvordan håndværksfagene spiller en nøglerolle i den grønne omstilling.
Bygma bidrager med kvalitetsmaterialer, herunder certificeret træ, der understøtter både konkurrencerne og arrangementets bæredygtige profil.

En oplevelse for hele Danmark

Der forventes op mod 100.000 besøgende til EuroSkills 2025 – heraf mange unge, der står foran et vigtigt uddannelsesvalg.

Ud over konkurrencerne kan publikum opleve Try-a-Skill-områder, hvor de selv kan prøve kræfter med forskellige fag, og lade sig inspirere af fremtidens muligheder som faglært.

Fakta om EuroSkills Herning 2025

  • Afholdes 9.-13. september 2025 i MCH Messecenter Herning. Den 9.september er der åbningsceremoni og den 13. september er afslutningsceremoni. Konkurrencerne foregår den 10.- 12.september
  • 600 unge faglærte deltagere fra 33 europæiske lande
  • 38 forskellige fag fordelt på 6 sektorer, herunder Byg & Anlæg, Produktionsteknologi og Kreative fag
  • Bygma er valgt som trælastleverandør og leverer materialer til Byg & Anlæg samt De Kreative fag
  • Forventet antal besøgende: 100.000
  • Stærkt fokus på grøn omstilling og bæredygtige løsninger

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

  • Bygma leverer materialer til EuroSkills2025_02.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 2,01 MB
    Download
  • Bygma leverer materialer til EuroSkills2025_03.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 1,6 MB
    Download
  • Bygma leverer materialer til EuroSkills2025.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2872 x 3829, 1,39 MB
    Download